Der er ikke noget bedre end at finde en ny fantastisk opskrift…og hvis du så endda finder en god håndfuld, kan man godt blive helt ellevild, hvis man er lidt af en strikkenørd;-) Jeg har længe fulgt tre vildt dygtige norske strikkere på Instagram og beundret de mange smukke ting, som de har kreeret. Derfor blev jeg vildt glad, da de for nogle uger siden offentliggjorde deres nye webshop, www.paelas.com. Der kan I også se deres Instagram-navne, hvis I ikke allerede følger dem. Tro mig, der kommer meget inspiration fra de tre dygtige kvinder! Opskrifterne er så smukke og nutidige, og jeg har allerede købt de fleste:-0 Opskrifterne er på norsk og engelsk.
Nu er jeg blevet færdig med den første – en sommertop til Alma. Den blev en smule lille, men hun er vildt glad for den og ville have den på med det samme. Den er strikket i Drops Babymerino. Jeg er ved at strikke et bånd i kontrastfarve til halsen, men det kunne hun ikke vente på, så jeg satte et orange neonbånd i, som Magasin brugte til gaveindpakning for et par år siden. Mønsteret er temmelig enkelt, når man først får greb om det. Toppen strikkes rundt indtil hullet til armene, hvor man strikker for- og bagstykke hver for sig. I forhold til indtagningerne, nævner opskriften ikke noget om, hvilken slags indtagning man skal bruge. Jeg har valgt at tage den første maske løst af og lave indtagningerne i 2. og 3. maske (to drejet ret sammen) og i 2. og 3. sidste maske (to ret sammen). Jeg synes, at kanten rundt blev fin og jævn med den metode.
Almas kusine vil også have een, så jeg er i gang med en version mere. Jeg nåede ikke at vaske og “blokke” den inden billederne, men jeg var nødt til at fange min dejlige datter i den, når hun nu for en gangs skyld gerne ville stille op til billeder:-) Der kommer givetvis flere indlæg på bloggen med ting fra Paelas, da det kribler i mig for at kaste mig over de øvrige opskrifter!
I have been following three really talented knitters from Norway on Instagram for a long time, and I was so happy when they launched their webshop a few weeks back – www.paelas.com. The patterns are beautiful and I have already bought most of them – they are in Norwegian and English. I just finished the Summer Top, which I have knitted using Drops Baby Merino. Before I had time to wash and block it, Alma wanted to wear it, so I took the opportunity to snap some photos:-) This is definitely not the last post involving Paelas on my blog. I only wish I had more time to get going on all the other beautiful patterns they have. More knitting time, please;-)
Skriv et svar