Knitmandu

Knitting around the world

You want real yak wool – follow me…

Jeg holdte en fridag i går med to hovedformål: strikkehygge og indkøb af yak-uldtæpper. Jeg fik hygget i solen med min mand og Virgin Mojitos og fik strikket en masse, som kommer på bloggen snart. Men ligeså vigtigt fik jeg handlet tæpper.

Hvis du har været i Nepal og ikke mindst i Thamel-kvarteret i Kathmandu, har du givetvis set masser af såkaldte yak-uldtæpper til salg. De indeholder dog oftest meget mere akryl end egentlig yakuld. Jeg havde dog hørt om et sted, hvor en veninde havde fundet tæpper håndvævet med ægte yakuld. Det tog mig lidt tid at finde stedet – et tempel med trappetrin op, hvor gadesælgerne har tæpper og sjaler til skue hele vejen rundt (prøv at se billederne nedenfor – så giver det lidt bedre mening;-)).

Jeg gik dog forgæves rundt og mærkede og kiggede på de mange tæpper, som alle føltes umiskendeligt som akryl. Samtidig plagede gadesælgerne mig med tilråb om deres produkter: “Madam, what size do you want – look at this one – I have many more colours – you want bigger size – try this shawl – real yak wool, Madam”.

Jeg ignorerede tilråbene (det lærer man hurtigt at gøre, når man generelt bliver jagtet rundt af ivrige gadesælgere) og ledte rundt på nederste række under alle akryltæpperne – det var nemlig gemt dernede, at min veninde havde fundet sine. Til sidst fik jeg fat i noget af det rigtige hos en gadesælger på hjørnet af templet. Han fangede hurtigt, hvad jeg var på udkig efter. “You want real yak wool – 100% wool – no acrylic. Follow me”. Nu har jeg ikke for vane at følge ukritisk med mænd, jeg ikke kender, men samtidig har jeg efterhånden erfaret, at de bedste ting findes i små baggårdslokaler eller i huse og lejligheder langt fra butikkerne på turistgaderne. Og så havde jeg Jan med. “Skat, du går altså med”, sagde jeg hurtigt, da sælgeren ledte mig ind i en bygning og op af en smal trappe til anden sal. Jeg nåede et splitsekund at tænke “måske er han menneskehandler”, hvorefter stemmen i mit hoved sagde: “og hvem tror du han kan sælge en 38-årig dansk kvinde til, ærlig talt?”
I et lillebitte lokale proppet med tæpper begyndte han at hive fine uldtæpper frem. Jeg lugtede til dem, og de lugtede af – yak-okse! Så langt så godt. Jeg fik også sat ild til lidt af tæpperne for at se, om det også brændte, som uld bør. Testet og accepteret talte vil lidt pris. Han var af den opfattelse, at jeg havde været der før og derfor havde styr på priserne, altså de rigtige priser og ikke turist-priserne. På trods af at jeg aldrig tidligere havde set manden, lod jeg ham forblive i troen om, at jeg var en gammel kunde.
 
Jan kunne givetvis se julelysene i mine øjne og med kendskabet til bunkerne af stof og garn, som vi har derhjemme, fik han hurtigt sagt: “Du køber altså kun to – max”! Så det blev til to fine tæpper. Jeg fik dog mandens visitkort og har bestemt tænkt mig at komme forbi en anden gang…og næste gang uden indkøbs-politiet, a.k.a. min mand;-)
 
Derudover var jeg også forbi den lille krea-butik, som jeg af og til besøger. Butikken har silkebånd, knapper, bomuldsgarn, tråd og meget andet spændende. Jeg fik købt lidt sytråd og nogle fine farvede elfenbens-agtige knapper. Jeg forelskede mig også i noget bredt broderet bånd, som kunne være så fint på en taske eller en kjole. Jeg købte det dog ikke, da jeg jo ikke rigtig har fået gang i min symaskine. Måske en anden gang….. God weekend!
I had a day off yesterday, which I spent knitting, drinking Virgin Mojitos with my husband and shopping for yak wool blankets. If you have ever been to Kathmandu, Nepal, you have probably seen tons of yak wool blankets everywhere. However, they are often made with acrylic rather than real wool. Through a friend I had heard of a place where, real yak wool blankets could be found. It took some time, but I finally found the place and was led to another building and a back room by a street vendor. The thought that he might be a human trafficker briefly crossed my mind, immediately followed by the question: “and who do you think he would sell a 38 year old Danish woman to, really?”. Anyway, I had also safeguarded myself with the presence of my husband, which made me safe, but who also ended up vetoing me purchasing more than two blankets. I tested with a lighter that they were real wool and the smell of yak further confirmed this. I am definitely going back. Have a nice weekend:-)
 

Smuk strik i Nepal

I søndags besøgte jeg et hus i Patan sammen med et par kolleger. Igennem en lille mørk gang, forbi en generator og en lille gård og op af en lille trappegang, blev vi budt velkommen af ejeren af et strikkefirma og hans strikkedamer. Der var garn over det hele, tegninger af mønstre, en gammel strikkemaskine og smilende strikkedamer, som sad i skrædderstilling på gulvet omringet af garn og tekopper. 

Min ene kollegas kone havde fundet stedet (historien om HVORDAN hun fandt det, har jeg til gode), og jeg havde længe glædet mig til at besøge dem. Strikkedamerne strikker ca. 8 timer om dagen, og de mange sweatre, huer, benvarmere, vanter, osv eksporteres hovedsagligt til Japan og Tyskland. Garnet importerer ejeren fra New Zealand og Australien.
Efter at have beundret strikkedamernes igangværende projekter og lidt garngramseri, slog vi os løs i deres lille butik i stueetagen. Ejeren sagde først, at der ikke var så meget, men vi fik hurtigt væltet hele butikken og pakket alt ud. Og vi gik også derfra med flere indkøb.

Efter vores totale gennemgang af samtlige sweatre, forlod vi den lille butik (nedenfor er et billede af indgangen, så jeg forhåbentlig kan finde stedet igen) og begav os ud af byen og hen til ejerens store lager, hvor hans kone ventede på os.

På vejen holdte vi i kø i den forfærdelige Kathmandu-trafik, men det gav mig lige tid til at snappe et billede af to piger i en lille butik ved vejkanten, som var i gang med at hækle og vinde garn:-) Det er blot for at illustrere, at hækling og strikning er håndværk, som man løbende ser kvinder beskæftiget med både i byen og på landet i Nepal.

Vi nåede endelig ud til lageret. Og jeg fik snappet nedenstående billede af enorme mængder garn (dette var blot en brøkdel af det), inden lyset gik. En af udfordringerne i Nepal er manglen på elektricitet. Og lige denne aften var det en særlig udfordring, fordi vi stod fem ivrige kvinder omringet af garn og sweatre, men uden lys. Med hjælp fra lommelygter og lysende mobiler, fik vi alligevel høstet en del, og ingen af os gik tomhændede derfra.

Jeg købte både til mig selv og til gaver. Jeg fik også bestilt lidt til afhentning i januar, og jeg er spændt på at se, om de kan strikke efter mål. Hvis ikke, så finder jeg nok noget andet til den tid. I dag havde jeg min ene cardigan på på arbejde, og den var fantastisk varm og dejlig – her er et sjældent selfie fra i morges med min fine cardigan:-)

Billederne nedenfor af nogle af mine indkøb er ikke fantastiske, da jeg i disse dage møder tidligt og arbejder indtil sent, så jeg har ikke så meget dagslys at fotografere i.

Og så købte jeg for meget billige penge en trøje med fejl – der var en del masker, som var løbet – og så smed ejeren 250 gram garn med, så jeg selv kan reparere den. Det håber jeg sørme, at jeg får taget mig sammen til en dag….




A visit to a sweater shop in Patan in Nepal was very interesting. We met the knitting ladies and the owner and bought more sweaters than I will ever need. Here are photos both of the knitting ladies, the yarn, the shopping taking place and some of my purchases. 

Hej, jeg hedder Ingrid, og jeg er afhængig af garn

Jeg har fået ryddet op i mit garn. Min søde mand har hængt nogle skabe op, så jeg kunne få det organiseret lidt bedre. Indtil videre har det ligget mere eller mindre sorteret efter farve i nogle store kurve. 
Men nu står det sirligt på række og i lag i skabet. Det er skønt!
Det eneste negative er, at det har tydeliggjort for min mand lige præcis HVOR meget garn jeg har…. Derfor var han heller ikke begejstret, da jeg fortalte at min veninde og kollega fra Bolivia ville ankomme med knap 5 kg skønt alpaca garn, og at en anden kollega fra Danmark kom med et kilo Rasmilla garn og nogle nye strikkebøger…OG at vores venner fra Danmark, også havde fået lidt garn med til mig, som jeg havde bestilt på nettet. Og resultatet er selvfølgelig, at der slet ikke er skabsplads nok til det nye garn (og jeg havde stadig en kurv eller to med garn, som ikke kunne være der inden). 
Alt i alt må jeg nu også erkende over for mig selv, at jeg IKKE må købe mere garn i MEGET lang tid. Mit lager er fyldt, og der burde være noget til alle slags projekter. 
Her er lidt nærbilleder af skabene med indhold:

Og her er så lidt billeder af det skønne blødeste alpaca garn fra Bolivia. Jeg havde bestilt i både den tynde og tykke kvalitet, og jeg glæder mig helt vildt til at strikke med det. Nu skal jeg dog først have godt gang i mit krydsnøgleapparat:

Og så min nye forsendelse af Rasmilla garn…hvilket jeg godt kunne se, at jeg slet ikke mangler, da jeg fik ryddet op i mit garn og set, HVOR meget rasmilla garn jeg allerede har. Men det er bare så lækkert både i kvalitet og farver:

Og så havde jeg efter lang tids søgen på nettet fundet det her nye Soul og Sky garn fra Du Store Alpakka, som skal bruges til et Paelas projekt – det føles så lækkert, og jeg tror, at projektet må på pindene allerede i weekenden. Og så fulgte der lidt silk mohair garn med, som jeg har lidt andre ideer med. Så samlet set, har jeg reelt fået banket min helt private garnbutik på benene her i Nepal;-)

I am addicted to yarn! My husband has put up some cabinets for my yarn, which is great, but it also clarified for him exactly HOW much yarn I have. So he wasn’t too excited when I said my friend from Bolivia was bringing around 5 kg soft Alpaca yarn, my other colleague from Denmark was bringing more Rasmilla yarn, and our friends coming to visit were bringing some yarn bits and bobs that I had ordered online.

And it is now also clear for me that I cannot buy any yarn for a LONG time. I must have something for all kinds of projects. It is like having my personal yarn shop here in Nepal and I love it:-)

Babystrik til babydreng

Det her er lidt af et sats – at vise en gave frem på bloggen, inden den er nået frem til modtageren. Men jeg tror ikke modtageren (eller modtagerens forældre) følger med her…eller det satser jeg ihvertfald på. Der har nemlig været stille herinde. Jeg har arbejdet meget, så har vi været syge, og så har jeg bare ikke fået strikket nok.

Men nu blev jeg endelig færdig med den her lille gave til vores venners søn, som efterhånden er et halvt år. Jeg tror derfor også, at der desværre er stor risiko for, at det ikke længere passer:-( Løsningen må så være, at vore venner får sig en baby mere;-) Og jeg må strikke en noget større gave, som kan komme afsted som julegave.
Vesten er fra Lene Holme Samsøes strikkehæfte, “Babystrik på pinde 3”, og hue og vanter er fra hendes strikkehæfte, “Babystrik på pinde 3 1/2-4”. Jeg har strikket alle tre dele med Drops Alpaca. Det er jo sjældent, at jeg strikker til drenge, så det var en fornøjelse, omend et lidt ukendt territorium:-)
Baby hat, mittens and vest for a baby boy. Unfortunately, I fear that I might have been too slow and that it won’t fit by the time he gets it. Oh well, I will have to knit something else for him and his parents will have to keep this set for when they have a baby more:-) All patterns are from Lene Holme Samsøe and I have used Drops Alpaca yarn.

“Fly With Me” over Kathmandu

Endelig blev jeg færdig med den skønne “Fly with Me” vest fra Paelas og fik taget nogle billeder af Alma i vesten oppe på vores tagterrasse med udsigt over Kathmandu:-) Jeg siger “endelig”, da jeg startede denne vest i slutningen af juni. Jeg løb dog tør for garn den første uge af vores ferie i Singapore og måtte lade den ligge, indtil vi var tilbage i Nepal (og ved mit garnlager) midt i august. Det var ret frustrerende, da jeg kun manglede et enkelt ærme. Desvære var jeg så dum, at jeg ikke havde skrevet ned, hvilken pindestørrelse og hvor mange masker, jeg havde samlet op til vingeærmet….og jeg kunne selvfølgelig ikke huske det efter knap to måneder væk fra projektet (det eneste jeg kunne huske var, at jeg havde samlet flere masker op end nævnt i opskriften).

Nå, men til sidst var jeg nødt til at forsøge mig, og jeg har ramt næsten rigtigt. Det sidste ærme blev lidt større end det første, men jeg lever med det og synes ikke, at det er så tydeligt, når Alma har den på. Vesten er dog i den større ende, men jeg håber, at den så kan bruges både den kommende vinter og næste år.

Jeg har strikket med en tråd Drops Alpaca i farven “Dark Pink og en tråd Drops Brushed Alpaca Silk i farven “lyng”, og jeg er vild med både farven og følelsen af de to garntyper sammen. Opskriften er som sagt fra Paelas (og kan købes her) og er temmelig nem at strikke. I forhold til opskriften, har jeg valgt at tilføje en kant foran og rundt om halskanten, da jeg syntes forkanten rullede helt vildt meget. Jeg har samlet masker op langs med kanten, strikket dem ret og lukket af samtidig. Og så har jeg som nævnt samlet flere masker op til ærmerne for at gøre dem lidt mere “vinge-agtige”. Alma elsker sin “prinsesse-vest”, som hun kalder den:-) Men den vente et par måneder endnu med at komme i brug, da vi stadig har omkring 25 grader her i Nepal.

Finally finished the “Fly With Me” Vest designed by Paelas (pattern can be purchased here). Beginning of July I ran out of yarn just one week into our holiday and with only one sleeve to finish. So it has been lying around for almost two months. I couldn’t remember how many stitches I picked up for the first sleeve, so I made a guess, and it is almost the same – last sleeve is a bit bigger than the first. I have knitted Drops Alpaca (Dark Pink) and Drops Brushed Alpaca Silk (Heather) together and I love the colour and effect of this combination. It is still too big for Alma, but I hope it will then fit both over the winter and next year. 

Barselsgave til lille pige

Som det jo er med gaver, må man vente med at dele på bloggen til gaven er fremme ved modtageren. Og det er denne nu. Lidt forsinket fik jeg sendt hue og vanter afsted til Danmark til en lille ny pige. Jeg håber det kommer til at passe, når det bliver koldt i Danmark (det er måske ved at være koldt eller…??). Opskriften er fra Lene Holme Samsøes hæfte “Babystrik på pinde 3”. Jeg brugte noget garn fra kurven med rester, så der var ingen banderole på, men jeg tror det er en rest af noget Arwetta Merino.

Når det nu er en gave, har jeg heller ingen billeder af huen “in action”, så nedenfor er lidt billeder af mine tidligere versioner – i mere eller mindre god billedkvalitet og i mere eller mindre rigtig størrelse – især det første billede nedenfor vidner om en lidt for lille størrelse eller en lidt for stor baby;-p. Og så går det op for mig, at jeg snart har strikket denne hue MANGE gange, og at Olivia stort set kun har haft denne hue i forskellige størrelser – og det er faktisk også samme model og samme farve som nedenfor, som ligger klar i skabet til de kolde måneder i Nepal:-)

Og ihhh altså, jeg bliver helt blød om hjertet med de her babybilleder af Olivia <3