Knitmandu

Knitting around the world
Vera Cardigan fra Finest Strik

Vera Cardigan fra Finest Strik

En af mine bedste veninder venter sin dreng nr. 3 til august, og jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle strikke til babyen. Jeg har haft ret meget præstationsangst, da det er denne veninde, som i sin tid hjalp mig i gang med at strikke. Hun er selvsagt vildt god til at strikke og med sine to drenge på 8 og 6 er hun vant til drengestrik.

Jeg valgte en opskrift med hulmønster, som jeg synes også går an til en dreng. Min veninde er nemlig vildt god til flerfarvestrik (og det er jeg ikke;-)), men hun strikker til gengæld ikke meget hulmønster, og det elsker jeg at strikke.
Opskriften hedder Vera Cardigan og er fra Finest Strik, som er startet af de dygtige veninder, Anne og Mille (du kan se alle deres fine opskrifter her). Opskriften er ligetil og hurtigt strikket på pind 4. Cardiganen er strikket med Rasmillas Yndlingsgarn, som er et af mine favoritgarner, og som jeg har masser af på lageret. Knapperne er fra Nepal, og jeg synes de er med til at give cardiganen et drenget og lidt rustikt look. Nu er den afleveret og blev meget vel modtaget af moderen, som faktisk ikke selv havde haft overskud til at strikke en babycardigan endnu. Nu glæder jeg mig bare sindssygt til babyens ankomst og håber, at den kommer til at passe fint:-) Opskriften kan købes her og garnet kan købes her.

I just handed this  baby present to one of my best friends who is expecting her third son this August. She is the one who got me started on knitting some years back now, so I was a little intimidated to be knitting for an expert:-) Luckily, the cardigan was well received. The pattern is from Finest Strik and available in Danish right here. The yarn is from Rasmilla and can be bought online right here

2 x Liten Iskremgenser

2 x Liten Iskremgenser

Vi er i sommerhus i Danmark og er så heldige med vejret indtil videre. Morgenerne er dog lidt kølige for Alma og Olivia, og da de begge er rigtig glade for deres nye sweatre, vælger de dem ofte som morgen-overtøj:-)

Det er der kommet disse søde søstre-billeder ud af (ja, jeg ved godt, at jeg er ret subjektiv;-)). Hvis du gerne selv vil strikke sweateren, kan jeg varmt anbefale den. Du kan læse mere om mine versioner på bloggen her og her. Og opskriften kan købes her.
We are enjoying our summer holiday in Denmark and are really lucky with the weather. However, the mornings are a bit chilly, and the girls often choose to wear their new ice cream sweaters. I took the opportunity to take some cute sister photos:-) Olivia’s blue version was on my blog here, and Alma’s red version was on my blog here. The pattern can be purchased in Norwegian here – hopefully it will eventually be available in English too.

Omstrik af Silkemyk Kjole

Omstrik af Silkemyk Kjole

For lidt over et år siden, strikkede jeg en kjole til Alma, som var meget sød, men ikke blev helt rigtig i faconen, da jeg fik  syet elastikken alt for slapt i. Så den har ligget ubrugt i skuffen (du kan se den på bloggen her). Jeg fik dog tanken, at jeg kunne prøve at trævle den lidt op og strikke ryggen lidt anderledes.

I opskriften er ryggen helt åben med en elastik i bunden. Jeg tænkte dog, at den nok vil blive mere brugt, hvis ryggen blev ligesom forstykket, og det er nogenlunde lykkedes. Jeg ærger mig dog over, at jeg ikke strikkede overdelen i en anden farve, så man ikke så tydeligt kunne se “skillepunktet”. Den oprindelige opskrift er nemlig strikket oppefra og ned. Jeg klippede toppen af og samlede masker op og strikkede så i stedet opad (hvis det giver mening?), og det kan ses. Jeg leger lidt med tanken om at sy et bånd rundt for at dække det, men så langt er jeg ikke kommet. Måske får den også bare lov at være som den er, for Olivia elsker den, og det er vel egentlig meget godt reddet, når originalen lå ubrugt hen:-) Den oprindelige opskrift fra Paelas kan købes på norsk her.
I upcycled a knitted dress that I made for Alma over a year ago. The original version didn´t turn out that well, because the elastic in the back was too loose. I have changed the back and it works much better, and Olivia loves it:-) The original pattern is from Paelas and available in Norwegian right here


Teststrik af Trelisa

Teststrik af Trelisa

Du kender måske allerede Karen S. Laugers fine strikdesign under navnet Lykkefanten? Nu kan du prøve kræfter med endnu en af hendes smukke opskrifter, denne gang en cardigan, hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Jeg fik lov at teststrikke den smukke Trelisa cardigan, og det har været både udfordrende og lærerigt. 

Jeg har lært adskillige nye teknikker, såsom det smukke gittermønster, kant af hestetømme og den smukkeste måde at strikke ærmer på. Men det er bestemt ikke en opskrift for nybegynderen eller den utålmodige strikker. Det tog mig ret lang tid, ikke mindst fordi jeg kæmpede med at få den rigtige strikkefasthed og lavede et utal af strikkeprøver. Jeg var meget opmærksom på ikke at stramme i mønsteret, men synes alligevel, at det blev lidt for stramt, så næste gang vil jeg nok strikke mønsteret på en lidt større pind end resten af cardiganen. Trelisa cardiganen er blevet super godt modtaget og bruges af både Alma og Olivia, så jeg bliver nok nødt til at strikke een mere, så de kan have en hver. Opskriften kan du købe på Ravelry her. Den er strikket i det skønne Lana Cashmere fra Lanecardate og Super Kid Mohair fra Lana Grossa – garnet og opskriften kan købes sammen hos Woolspire her.
Jeg har modtaget garn og opskrift til teststrik, men holdning til opskriften er helt min egen:-)

I have test knitted this beautiful Trelisa Cardigan for the Danish Knitwear designer, Karen S. Lauger. It is suitable for the experienced knitter with patience, but the result definitely makes all the work worthwhile. The girls both love it and I have learned so many new techniques that I look forward to practicing more. You can buy the pattern in Danish and English on Ravelry here or you can buy the pattern with the yarn from Woolspire here.






































Iskremgenser til Alma

Iskremgenser til Alma

Så blev endnu en Iskremgenser færdig. Denne er til Alma, og nu har begge piger een til vores sommerferie i juni i Danmark. DMI siger, at juni bliver en helt almindelig dansk juni måned med lidt sol, blæst, regn og mellem 15 og 20 grader om dagen, så jeg er ret sikker på, at vi får lidt strik i brug. Husk jo på, at pigerne er vant til 30-35 grader fra april og frem til oktober;-)

Jeg har strikket str. 4 år, men med længde efter str. 6 år. Jeg fik lige overtalt Alma til at prøve sweateren, og den er lige et par centimeter for lang i ærmer og krop, så den kommer nok til at passe helt perfekt til vinter. Opskriften er fra Marianne J. Bjerkmann og købt på Ravelry her. Almas version er også strikket i Drops Air, og det er virkeligt et skønt og blødt garn. Jeg har ikke strikket mønster på ærmet på Almas sweater, og jeg kan faktisk bedre lide modellen uden ærmemønster. Olivias version kan du læse mere om og se billeder af her og her.
I just finished a “Little Ice Cream Sweater” for Alma. Now both girls have one. You can see more photos of Olivia’s and read more about the pattern here and here.