Categories
Alpaca Alpakka Drops Drops Air Egostrik håndstrik hjemmestrikket hue strik

Vinterturban – gratis opskrift fra Gutten og Strikkemor!

Jeg har sagt det mange gange, men lad mig gentage: Jeg elsker Instagram! Det er uden tvivl det sted, hvor jeg finder mest strikke-inspiration. Denne gang forelskede jeg mig i en strikket turban, som den dygtige Pia Marlene har lagt på sin profil, @guttenogstrikkemor. Og så har hun endda givet opskriften gratis på sin Ravelry-konto.

 
Opskriften hedder Vinterturban og er strikket på pind 8 med Drops Cloud – opskriften finder du her. Det betyder i princippet, at den kan strikkes på en aften:-) Jeg havde dog ikke noget Cloud garn på mit ellers meget velassorterede garnlager. I stedet har jeg brugt Drops Air, hvilket også er et skønt garn til sådan en hue. Hvis du gerne vil strikke huen i Drops Air, får du hermed mine udregninger i forhold til det tyndere garn og pinde:
 
Jeg har slået 84 masker op på pind 5. Derefter har jeg strikket som i opskriften, men strikket flere runder af gangen, dvs. at jeg har strikket 6 omgange vrang, 7 omgange ret. Det har jeg gjort 4 gange, som i Pia Marlenes opskrift. Derefter har jeg i stedet for de to omgange ret, strikket 5 omgange ret, inden jeg begyndte indtagningerne.
 
Da jeg har flere masker på pinden med Drops Air, er mine indtagninger startet med:
 
(12 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(11 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(10 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(9 ret, 2 ret sammen) 6 gange
 
Her fra følger du indtagningerne som i Pia Marlenes opskrift. Jeg har dog lavet en ekstra indtagningsrunde (altså, 1 ret, 2 ret sammen), inden jeg syede den sammen i toppen.
 
Jeg har allerede fået bestilling på én hue til min kusine, og min egen er taget godt i brug med det samme:-)
 
I’ve said it before, but let me repeat: I love Instragram. It is without a doubt the place where I find most inspiration for knitting. This time I fell in love with a knitted turban, which was posted by Pia Marlene with the IG profile called @guttenogstrikkemor. She has even made the pattern available for free in Norwegian on her Ravelry account (right here). I have used a thinner yarn than the pattern and have adapted the instructions accordingly. My turban is knitted with Drops Air using needle size 5 mm. It is such a wonderful pattern and it can reallly be knitted in a day or so. I made mine over a busy weekend:-)


 

10 replies on “Vinterturban – gratis opskrift fra Gutten og Strikkemor!”

Mange tak, Anja:-) da jeg har strikket den med Drops Air istedet for Cloud, har jeg strikket den på pind fem og slået 84 masker op – og de øvrige ændringer kan du se ovenfor:-)

Hej 🙂
Er helt vild med huen, men kan simpelthen ikke få fat i opskriften ligemeget hvad jeg gør! Så tænkte om du havde lyst til at sende mig opskriften hvis du ligger inde med den?
På forhånd tak 😀
– mvh Signe

Hej Signe,
Undskyld mit sene svar. Jeg tror, at designeren har fjernet den som gratis opskrift, og at den nu kan købes istedet. Jeg tjekker op på det og opdaterer så mit blogindlæg med link til opskriften.
Mange hilsner,
Ingrid

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *