Knitmandu

Knitting around the world

Nyt år, nyt hår, ny sweater….

Jeg har holdt ferie, og det har været skønt. Hen over julen har vi været hjemme i Nepal og den 28. december tog vi til Singapore i ti dage. Skønt med varme, god mad og masser af familiehygge. Jeg har ikke fået strikket særlig meget – faktisk er det eneste, som jeg har lavet en sweater til mig selv, og det er jo ikke den værste måde at starte året på:-)

Det er endnu en gang en Marygenser, og jeg elsker virkelig det simple design skabt af den norske strikdesigner, Marianne J. Bjerkman. Opskriften kan du købe her (min tidligere version kan du se her, og det var det første større projekt, som jeg har strikket til mig selv). Denne gang har jeg vendt rundt på farverne, så grundfarven er sort med mønsteret i råhvidt. Jeg har også strikket den noget kortere, da min første version blev lidt for lang og mest bruges som hyggetrøje herhjemme. Denne version er dog stadig lidt for lang, men det går an. Jeg har også taget ind et par ekstra gange inden ribben i halsudskæringen, så den sidder lidt tættere til i halsen.
Denne Marygenser er også strikket med Drops Air, som virkelig er et skønt og blødt garn, selvom det fnuller lidt. Jeg har strikket en størrelse large på en halv pindestørrelse større end i opskriften. Dette bliver helt klart en favorit, så jeg er godt tilfreds med starten på strikkeåret 2016:-) Godt Nytår til jer alle! 
The blog has been quiet as I have been enjoying the holidays both here in Nepal and in Singapore. I have hardly been knitting. Actually, the only thing I have made is another Mary Sweater for myself (you can see my first version here). I just love this simple pattern from the Norwegian knit designer, Marianne J. Bjerkman (you can buy the pattern in Norwegian, English or German here). Once again I have used Drops Air yarn, which is so soft and lovely to wear. I have made the neckline a bit smaller by decreasing a couple of extra times. I am quite certain this will be a favourite so that is quite a good start to the 2016 knitting year:-) Happy New Year!

Vinterturban – gratis opskrift fra Gutten og Strikkemor!

Jeg har sagt det mange gange, men lad mig gentage: Jeg elsker Instagram! Det er uden tvivl det sted, hvor jeg finder mest strikke-inspiration. Denne gang forelskede jeg mig i en strikket turban, som den dygtige Pia Marlene har lagt på sin profil, @guttenogstrikkemor. Og så har hun endda givet opskriften gratis på sin Ravelry-konto.

 
Opskriften hedder Vinterturban og er strikket på pind 8 med Drops Cloud – opskriften finder du her. Det betyder i princippet, at den kan strikkes på en aften:-) Jeg havde dog ikke noget Cloud garn på mit ellers meget velassorterede garnlager. I stedet har jeg brugt Drops Air, hvilket også er et skønt garn til sådan en hue. Hvis du gerne vil strikke huen i Drops Air, får du hermed mine udregninger i forhold til det tyndere garn og pinde:
 
Jeg har slået 84 masker op på pind 5. Derefter har jeg strikket som i opskriften, men strikket flere runder af gangen, dvs. at jeg har strikket 6 omgange vrang, 7 omgange ret. Det har jeg gjort 4 gange, som i Pia Marlenes opskrift. Derefter har jeg i stedet for de to omgange ret, strikket 5 omgange ret, inden jeg begyndte indtagningerne.
 
Da jeg har flere masker på pinden med Drops Air, er mine indtagninger startet med:
 
(12 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(11 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(10 ret, 2 ret sammen) 6 gange
(9 ret, 2 ret sammen) 6 gange
 
Her fra følger du indtagningerne som i Pia Marlenes opskrift. Jeg har dog lavet en ekstra indtagningsrunde (altså, 1 ret, 2 ret sammen), inden jeg syede den sammen i toppen.
 
Jeg har allerede fået bestilling på én hue til min kusine, og min egen er taget godt i brug med det samme:-)
 
I’ve said it before, but let me repeat: I love Instragram. It is without a doubt the place where I find most inspiration for knitting. This time I fell in love with a knitted turban, which was posted by Pia Marlene with the IG profile called @guttenogstrikkemor. She has even made the pattern available for free in Norwegian on her Ravelry account (right here). I have used a thinner yarn than the pattern and have adapted the instructions accordingly. My turban is knitted with Drops Air using needle size 5 mm. It is such a wonderful pattern and it can reallly be knitted in a day or so. I made mine over a busy weekend:-)


 

TA DAAAAAA – Marygenser til mig selv!!!

Her er stille inde, jeg ved det, men jeg har haft travlt på arbejdet. I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at trekke i Lamjung provinsen med Kronprinsen og Røde Kors. Det var en hård, men fantastisk tur, der både indebar dehydrering, farverige velkomster i landsbyerne, teltlejr og badning i floden. Det er nok de færreste, som får mulighed for at opleve vores kommende konge i sådanne omgivelser, så den tur vil jeg altid huske:-)

Nå, men nu til strikning. Navnet på mit netop færdige projekt er egentlig ret royalt – Marygenser. Opskriften er lavet af den norske strikdesigner, Marianne J. Bjerkman. Jeg har købt opskriften på Ravelry (lige her), og den er SÅ nem at gå til. Jeg har ingen udfordringer haft med opskriften overhovedet, så det viser, hvor enkel og godt skrevet den er.
Selvom jeg kun har strikket på den om aftenen, tror jeg kun, at det har taget mig et par uger. Og jeg har allerede planer om strikke én mere til mig selv:-)

Jeg tog udgangspunkt i målene i opskriften, og da jeg lå lidt mellem to størrelser, så valgte jeg at strikke en str. L. men på en halv pind større (dvs. rib på pind 5 og glatstrik på pind 5,5). Jeg strikkede også ærmerne og kroppen lidt længere end i opskriften. Kroppen er blevet for lang, så min version er mere end strikkjole end en sweater, men det bliver nok også fint med gamacher til vinter. Jeg har strikket med Drops Air garnet, som er fantastisk let og blødt. Det er et perfekt garn til denne opskrift.

Billederne kunne godt have været bedre, men jeg kunne ikke vente med at vise jer mit største strikkeprojekt nogensinde. Så gør det ikke så meget, at jeg er langt bagud med de resterende projekter på min september To Do-liste:-)
I finished my first ever handknitted sweater for myself and I love it! The photos could have been better, but I was just too eager to share it on the blog. The pattern is by Marianne J. Bjerkman and is available in Norwegian on Ravelry (right here). I have used Drops Air yarn, which is so soft and light and perfect for this sweater. Now I am waiting for winter to come:-)