Knitmandu

Knitting through the world

Mikkelgenser til Alma

Nogle gange dukker en opskrift op, som bare springer helt op i toppen af strikkelisten. Sådan havde jeg det med Mikkelgenseren. Jeg så den på Instagram for et par uger siden på Elisabeth Kvalvaags profil (@_kvae_) og var forelsket ved første blik. Der var noget retroagtigt over den, hvilket altid tiltaler mig og min store kærlighed for 70’er strik:-) Og så er den strikket på pind 4 og 5, så jeg gættede på, at jeg nok ville kunne strikke den i det bløde Drops Air garn, som pigerne elsker.

Jeg kunne se på Instagram, at andre havde strikket den i Drops Air, så jeg lavede en strikkeprøve, som passede perfekt. Da den er lavet i størrelserne 1, 3, 5, 7 og 10 år, valgte jeg at gå en halv pind op og strikkede størrelse 5 år på pind 4,5 og 5,5, og den er helt perfekt til Alma, som netop er fyldt 6 år. I sommer glemte vi Almas Iskremgenser i Danmark (den kan du se på bloggen her og her), og hun har været ret ked af det, fordi hun elskede den bløde sweater, så jeg tænkte, at Mikkelgenseren således kunne være en erstatning til vinter. 
Det er overordnet en fin opskrift, som er nem at gå til, men jeg kunne dog ikke finde ud af den sidste mønsterrapport på bærestykket, hvor der også skulle tages ind, og jeg endte med at sjusse mig lidt frem, og det er ikke blevet så pænt. Jeg tænker, at det ville have været nemmere, hvis opskriften havde været lidt mere udførlig end blot diagrammet på den del, og jeg kunne selvfølgelig også selv have regnet mig lidt frem…og det vil jeg nok gøre næste gang. Men resultatet er overordnet rigtig fint og retro, synes jeg. I dag prøvede Alma den på, og jeg synes, den er så fin til hende…selvom hun var lidt træt og i ret dårligt humør;-) Den bliver perfekt om et par måneder, når kulden også rammer Nepal. Men hun savner stadig sin iskremgenser, så jeg bliver nok nødt til at strikke en ny til hende. Opskriften på Mikkelgenseren kan købes på Ravelry lige her.
Some patterns instantly jump to the top of my knitting queue and that was the case with this sweater from Elisabeth Kvalvaag. I have knitted it in the super soft Drops Air Yarn and it fits Alma really well. It will be perfect for the cooler months that will be arriving in Nepal a few months from now. It is a quick project on needle 5 (I used 5,5 and knitted a size 5 years for Alma who just turned 6). However, I couldn’t quite figure out the last part of the pattern at the top, so that could definitely have turned out better. But I still love the retro style and will probably have to make one for Olivia as well. The pattern is presently only available in Norwegian and can be purchased on Ravelry right here.



Tags:

Kommentarer

2 svar til “Mikkelgenser til Alma”

  1. Ellafanta Avatar

    Fin sweater du har lavet

  2. Håndlavet blog Avatar

    Virkelig fin sweater. Er selv på vej til Nepal i aften med min familie. Min mand og jeg arbejdede i Nepal for 8 år siden i et par år og glæder os til at vise vores børn landet de næste 6 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *