Du kender måske allerede Karen S. Laugers fine strikdesign under navnet Lykkefanten? Nu kan du prøve kræfter med endnu en af hendes smukke opskrifter, denne gang en cardigan, hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Jeg fik lov at teststrikke den smukke Trelisa cardigan, og det har været både udfordrende og lærerigt.
Jeg har lært adskillige nye teknikker, såsom det smukke gittermønster, kant af hestetømme og den smukkeste måde at strikke ærmer på. Men det er bestemt ikke en opskrift for nybegynderen eller den utålmodige strikker. Det tog mig ret lang tid, ikke mindst fordi jeg kæmpede med at få den rigtige strikkefasthed og lavede et utal af strikkeprøver. Jeg var meget opmærksom på ikke at stramme i mønsteret, men synes alligevel, at det blev lidt for stramt, så næste gang vil jeg nok strikke mønsteret på en lidt større pind end resten af cardiganen. Trelisa cardiganen er blevet super godt modtaget og bruges af både Alma og Olivia, så jeg bliver nok nødt til at strikke een mere, så de kan have en hver. Opskriften kan du købe på Ravelry her. Den er strikket i det skønne Lana Cashmere fra Lanecardate og Super Kid Mohair fra Lana Grossa – garnet og opskriften kan købes sammen hos Woolspire her.
Jeg har modtaget garn og opskrift til teststrik, men holdning til opskriften er helt min egen:-)
I have test knitted this beautiful Trelisa Cardigan for the Danish Knitwear designer, Karen S. Lauger. It is suitable for the experienced knitter with patience, but the result definitely makes all the work worthwhile. The girls both love it and I have learned so many new techniques that I look forward to practicing more. You can buy the pattern in Danish and English on Ravelry here or you can buy the pattern with the yarn from Woolspire here.
Skriv et svar