Knitmandu

Knitting around the world

Shirley Bredal Strik fra Nepal

Herude i Nepal har jeg i løbet af de sidste par år fået nogle gode strikkeveninder, som jeg strikker med, sparrer med og hygger med. En af dem er Shirley Bredal, som er en dansk strikdesigner, der udvikler og producerer sin håndstrikkede kollektion her i Nepal. Det er skandinavisk design med et hint af vintage og under fairtrade vilkår. Du kan læse mere om Shirley og hendes kollektion i hendes webbutik lige her

Jeg er ret vild med hendes forskellige modeller, men jeg køber jo sjældent strik til pigerne, når jeg nu selv fylder deres garderobe op med hjemmestrik:-) Jeg er dog bukket under og har købt en smuk smock cardigan til Olivia i en skøn blød merino. Og så var vi tilmed så heldige, at Olivia fik den skønneste islændersweater i fødselsdagsgave fra Shirley, da vi holdte fest i sidste uge. Så nu er der lidt håndstrik i Olivias garderobe, som ikke er lavet af hendes mor, gisp!;-) Og endnu mere GISP – nu er min yngste lige pludselig 3 år!! Det kan jo ikke passe..det er jo nærmest kun et par dage siden, at hun kom ud få dage før december og berigede vores familie med sit skønne kærlige væsen <3 
PS. Indlægget er ikke sponseret, men blot et lille tip til andre tilhængere af smukt håndstrik, ikke mindst de læsere, som ikke selv strikker:-)
One of my friends in Kathmandu is the Danish knit designer, Shirley Bredal. Her collection is developed and made in Nepal and I love pretty much all of it. However, I seldom buy knitwear for the girls, since I make so many things for them myself. Nonetheless, I did buy a smock cardigan for Olivia the other day, and on top of that, Shirley came as a guest to Olivia’s birthday party last week and brought her a beautiful mustard sweater. Her designs can be found in her web shop right here.


Dansk strik i Kathmandu

Vi har nu været i Kathmandu i næsten 6 måneder, og jeg opdager hele tiden nye steder, som er værd at udforske – også hvis man kommer forbi Nepal som turist. Fredag tog jeg en kort dag på arbejde og tog ud at spise frokost med min mand. Vi tog ud til et område, der hedder Baber Mahal Revisited. Det er 5 gårdpladser – gamle stalde – som nu er ombygget til at huse fine små butikker og gode restauranter. Den nok bedste restaurant i Kathmandu ligger her – Chez Caroline. Det er en franskejet restaurant med et super menukort til meget rimelige penge. Derudover er der et par virkelig gode butikker, som jeg næsten altid får handlet lidt i, bl.a. den danskejede Betterfelt, som sælger alt muligt i filt, bl.a. supergode hjemmesko og de kendte kugletæpper (Hay tæpperne er jo de mest kendte derhjemme, men de produceres faktisk også i Nepal). Betterfelt har også en webshop i Danmark, hvor man købe deres ting (men hvis man alligevel skal forbi Nepal, så fåes tingene en hel del billigere i deres butik herude:-)).

Nå, men det her skulle jo handle om et nyt sted, som jeg opdagede. Butikken hedder Pipalbot og ligger ovenpå Chez Caroline. Det ligner et værksted eller galleri med alt muligt lækkert tøj og ting til boligen. Jeg forelskede mig f.eks. i de smukkeste håndvævede tæpper.

Og de store garnnøgler på gulvet…altså, de ville også passe godt ind hjemme hos mig:-)
Butikken solgte også rigtig fint strik til babyer og små børn. Og da jeg kigger nærmere på det, ser jeg, at mærket hedder “Shirley Bredal”. Jeg kan se, at hun er dansk og får håndstrikket tøjet i Nepal af lokale kvinder – jeg fandt et link på nettet til hendes blog, som dog ser ud til at have ligget stille i nogen tid. Jeg købte en babyvest til Olivia, som både var utrolig blød (gætter på den er strikket i cashmere) og med de sødeste mønster. Hvis nogen derude ved, hvor jeg kan finde mønsteret, må I endelig sige til, for jeg vil godt selv prøve kræfter med modellen eller noget i samme stil. Jeg har nemlig altid lidt svært ved at købe hjemmestrik, fordi det føles som snyd. Her bruger jeg mange penge og meget tid på garn og strik, og så vælger jeg at købe hjemmestrik strikket af andre. Nå, men det hænder af og til, at jeg som denne gang falder for noget rigtig fint, som i øvrigt så også koster mindre, end hvad garnet ville koste (for slet ikke at tale om de timer, jeg ville bruge på projektet!). Jeg har hørt om Shirley herude, men endnu ikke stødt på hende, men føler lidt, at hun bestemt må være en “kindred spirit” (er der andre derude, som altid vil elske Anne fra Grønnebakken?:-)).