Knitmandu

Knitting around the world

Floratopp fra Paelas

Den har kostet mig lidt sved og tårer, og der er en del fejl, men den er nu også virkelig yndig på! Efter at jeg blev færdig med den i aftes/nat, og jeg nu har fået den lidt på afstand, tænker jeg, at den kommer på pindene igen…ikke mindst fordi storesøster nu også gerne vil have een;-) Men da jeg sad i aftes og kæmpede med at få mønsteret til at passe i den øverste del, hvor man laver raglanindtagninger, samtidig med at man fortsætter mønsteret, var jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde kunne give mig i kast med opskriften igen.

Mønsteret hedder Floratopp og er fra Paelas (og kan købes her) og er virkelig smukt, men jeg syntes det blev besværligt ved raglan-delen, især fordi der ikke er noget mønsterdiagram i opskriften. Jeg havde derfor svært ved at huske/se/forstå, hvordan den næste pind skulle passe samtidig med, at jeg tog ind. Det er nok lidt svært at forklare, men det var ihvertfald ikke helt nemt og kræver MEGET koncentration!

Jeg har endnu ikke vasket og “blokket” den, da den er strikket i Drops Babymerino, og jeg har – som beskrevet i et tidligere indlæg – haft lidt problemer med, at garnet bliver “stort og løst” efter vask, så jeg tør næsten ikke vaske den. Men jeg må jo prøve og se, hvad der sker. Og hvis den vokser, er der selvfølgelig en storesøster, som forhåbentlig så kan bruge den.

Finished this Floratop from Paelas (pattern can be bought here) and even though I made several mistakes, I still think it turned out very pretty. I had some difficulty with how to get the pattern right while doing the raglan – especially because there is no diagram for the pattern – but hopefully this experience means that I will make it without mistakes next time;-) I used Drops Babymerino and since I had problems with it expanding way too much after wash, I am really dreading washing this one.


Lillies top fra Babystrik på Pinde 3

For et par år siden strikkede jeg denne dejlige vest fra Lene Holme Samsøes “Babystrik på Pinde 3” som en barselsgave til en god veninde. Den er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn (som kan købes her), og jeg elsker den grønne farve sammen med de lyserøde knapper.

About two years ago I knitted this wonderful vest from Lene Holme Samsøe’s booklet, “Babystrik på Pinde 3” as a present for my good friend who was expecting her second baby. I used Rasmilla’s yndlingsgarn yarn (which you can purchase here) and love the green colour with the pink buttons.


Høstvest til Fest fra Pickles

Da der er lidt sommerferie-stille her på bloggen, tænkte jeg, at jeg ville lave nogle lidt korte indlæg med strik, som er lavet, inden jeg begyndte at blogge, men som jeg forestiller mig alligevel kunne give lidt inspiration til mulige strikkeopskrifter for andre:-)
Sidste år strikkede jeg en Pickles opskrift, som jeg drømmer om at få på pindene igen. Den hedder “Høstvest til Fest”, og den findes på Pickles hjemmeside lige her. Størrelse 2 år ligger gratis, og det var den størrelse, som jeg strikkede. Den blev dog lidt lille og passede kun Olivia i meget kort tid omkring hendes 1-års fødselsdag sidst i november 2013. Jeg tror derfor, at jeg skal have købt opskriften ved lejlighed og få den strikket igen til begge piger, evt. på en lidt større pind. Og så er det i øvrigt vildt at se, hvor meget Olivia er vokset på det sidste halve år!

Since I am enjoying my holiday in Denmark and not blogging as much, I thought this might be the time to include some posts with things I knitted before I started blogging. I figured that some might still find inspiration for future knit projects. This first post is of a vest I knitted for Olivia when she was just about one year old. It is from Pickles with a daisy pattern, and you can find the pattern here. Size 2 years old is free on the website.

Neongarn til undsætning…

Jeg elsker “Strikket med Kærlighed” af Vibe Ulrik Søndergaard. Det er en gennemgående SMUK strikkebog. Jeg har strikket to ting fra bogen, som jeg har været rigtig tilfreds med:

Elvira – ærmevest med isblomster

Laura – miniponcho


Der findes også en Laura – hue, som jeg har haft mindre succes med – efter tre forsøg og tre for små huer, har jeg opgivet den opskrift….men jeg de mislykkede huer fortjener deres eget indlæg på bloggen snarest.

Nu havde jeg brug for et enkelt projekt – et TV projekt. Og da jeg havde en frygtelig masse halvtykt Grignasco Skipper merinould købt på udsalg i Uldstedet, tænkte jeg en oplagt ide var at gå i gang med Penelope – retstrikket vest. Et enkelt og elegant projekt:

Men min version blev ikke elegant. Den blev bare….kedelig! Jeg var lige ved at trævle op, og da jeg alligevel ikke gad det, overvejede jeg bare at smide projektet ud af vinduet. Men så kom Alma med et orange bånd, som hun krævede at få på den vest, som hun selv havde bestilt (her skal siges, at hun har kigget i bogen flere gange og bestilt samtlige modeller, så alt jeg strikker fra den bog er egentlig på bestilling…). Den orange farve mindede mig om, at jeg havde et nøgle neongarn i orange liggende. Jeg valgte derfor at hækle fastmasker rundt langs alle kanterne på vesten, og jeg synes faktisk, at resultatet blev ok…ihvertfald mindre kedeligt. Og modtageren er glad…og det tæller jo også for noget:-)

 

Dansk strik i Kathmandu

Vi har nu været i Kathmandu i næsten 6 måneder, og jeg opdager hele tiden nye steder, som er værd at udforske – også hvis man kommer forbi Nepal som turist. Fredag tog jeg en kort dag på arbejde og tog ud at spise frokost med min mand. Vi tog ud til et område, der hedder Baber Mahal Revisited. Det er 5 gårdpladser – gamle stalde – som nu er ombygget til at huse fine små butikker og gode restauranter. Den nok bedste restaurant i Kathmandu ligger her – Chez Caroline. Det er en franskejet restaurant med et super menukort til meget rimelige penge. Derudover er der et par virkelig gode butikker, som jeg næsten altid får handlet lidt i, bl.a. den danskejede Betterfelt, som sælger alt muligt i filt, bl.a. supergode hjemmesko og de kendte kugletæpper (Hay tæpperne er jo de mest kendte derhjemme, men de produceres faktisk også i Nepal). Betterfelt har også en webshop i Danmark, hvor man købe deres ting (men hvis man alligevel skal forbi Nepal, så fåes tingene en hel del billigere i deres butik herude:-)).

Nå, men det her skulle jo handle om et nyt sted, som jeg opdagede. Butikken hedder Pipalbot og ligger ovenpå Chez Caroline. Det ligner et værksted eller galleri med alt muligt lækkert tøj og ting til boligen. Jeg forelskede mig f.eks. i de smukkeste håndvævede tæpper.

Og de store garnnøgler på gulvet…altså, de ville også passe godt ind hjemme hos mig:-)
Butikken solgte også rigtig fint strik til babyer og små børn. Og da jeg kigger nærmere på det, ser jeg, at mærket hedder “Shirley Bredal”. Jeg kan se, at hun er dansk og får håndstrikket tøjet i Nepal af lokale kvinder – jeg fandt et link på nettet til hendes blog, som dog ser ud til at have ligget stille i nogen tid. Jeg købte en babyvest til Olivia, som både var utrolig blød (gætter på den er strikket i cashmere) og med de sødeste mønster. Hvis nogen derude ved, hvor jeg kan finde mønsteret, må I endelig sige til, for jeg vil godt selv prøve kræfter med modellen eller noget i samme stil. Jeg har nemlig altid lidt svært ved at købe hjemmestrik, fordi det føles som snyd. Her bruger jeg mange penge og meget tid på garn og strik, og så vælger jeg at købe hjemmestrik strikket af andre. Nå, men det hænder af og til, at jeg som denne gang falder for noget rigtig fint, som i øvrigt så også koster mindre, end hvad garnet ville koste (for slet ikke at tale om de timer, jeg ville bruge på projektet!). Jeg har hørt om Shirley herude, men endnu ikke stødt på hende, men føler lidt, at hun bestemt må være en “kindred spirit” (er der andre derude, som altid vil elske Anne fra Grønnebakken?:-)).


Strik, der går i arv…

I dag fangede jeg Olivia i denne vest, som jeg strikkede til Alma for snart tre år siden. Det var et af de første projekter, som jeg var virkelig stolt af. Opskriften er fra bogen, “Blød Begyndelse – strik til Babyen” af May B. Langhelle og meget tilgængelig, også for nye strikkere.

Jeg kan ikke rigtig huske, hvad garn jeg brugte, men jeg tror det var alpaca og en rest mohair til de hvide striber. Jeg har sidenhen strikket den et par gange mere, bl.a. i en helt lille størrelse til Olivia, hvor jeg dog ændrede bærestykket og strikkede perlestrik i stedet for ribmønster.

Efterfølgende strikkede jeg en større version, som tog mig hundrede år, fordi jeg syntes det blev kedeligt at strikke glat, og jeg blev distraheret af en masse andre mere spændende projekter. Den blev dog færdig i sommer, men er stadig lidt for stor til Alma.

Og så til allersidst et billede af Alma i den oprindelige vest “back in the day” på gode gamle Amager:-) Og så er der vist ikke mere at sige om dette strikkeprojekt i denne omgang:-) Men den ryger nok på pindene igen på et tidspunkt….