Knitmandu

Knitting around the world

Olivia tester ny solskinsdragt

Sidste år strikkede jeg den fineste solskinsdragt til Olivia (se den her), som naturligt nok er blevet for lille nu. Jeg havde tænkt, at hun skulle have en ny i år, men jeg var ikke helt sikker på, om hun var blevet for stor til den slags dragt. I stedet gik jeg i gang med at strikke en til min niece, som fylder 1 år om et par uger.
Undervejs i strikningen syntes jeg dog, at den så ud til at blive for bred, så jeg valgte at strikke den lidt længere, for så kunne Olivia jo få den i stedet, hvis det så helt mærkeligt ud. Nu er jeg blevet færdig med den, og jeg synes bestemt, at den skal videre til min lille niece. Det kan så godt være, at hun først kan passe den til sommer (eller næste sommer:-o), og at den er lidt for lang i benene, men mon ikke det går alligevel. Og så må jeg også skynde mig at  få smidt noget på pindene, som min niece kan passe med det samme.

Olivia insisterede dog på at prøve den, så I får lige lidt billeder “in action” med en lidt for stor Olivia i dragten….og ja, hun kunne godt lige have brugt en klud i ansigtet, for helt ren er man altså ikke efter en lang søndag på legepladsen;-) Og så bliver jeg jo nok også nødt til at strikke en ny til hende. Alma vil også have en, men jeg tror, jeg vil prøve at lave den som kjole til hende. Jeg er ret sikker på, at det ærmevingerne, som hun har forelsket sig i.

Opskriften hedder “solskinnsdrakt” eller “sunny suit” og kan købes på Paelas hjemmesiden her. Jeg har strikket den på pind 3,5 (rib-borden har jeg dog strikket på pind 2,5). Jeg bruger jo ihærdigt af mit store garnlager, så ligesom sidste år er den strikket med Drops Baby Alpakasilke, som er et skønt og blødt garn.

I made a Sunny suit for Olivia last year and was really happy with the pattern (check out how little Olivia was right here). This year I have made one for my niece who will be 1 soon. However, Olivia insisted on trying it, so here are some action shots of her in the suit. She is a little too chubby for this size and could have benefited from a wet cloth on her face after a long day of playing outside, but oh well;-) The pattern can be found on Paelas website right here. I have used Drops Baby Alpacasilk, which is a wonderful and soft yarn.


Sommer og Solskinsdragt fra Paelas

Så fik jeg afprøvet et andet af Paelas fine mønstre – solskinsdragten (opskriften er købt lige her). Og jeg er allerede ret forelsket i den. Den passer Olivia perfekt nu, så den kommer nok kun lige til at række størrelsesmæssigt hen over sommeren. Men mon ikke jeg strikker den igen?;-)

Efter jeg er færdig, kan jeg se, at jeg vist har lavet lidt forskel på ærmerne – det ene er lidt større og mere vingeagtigt end det andet. Men alt i alt er jeg meget tilfreds, og Olivia var også helt tilfreds med at have den på. 
Jeg har valgt at lave en to-farvet version (syren/lilla og sart gammelrosa). Garnet købte jeg for halv pris, da Drops holdte udsalg for en måneds tid siden. Jeg har brugt Drops Baby Alpaca Silk, og det er så dejligt let og blødt. Jeg har aldrig strikket med Drops garn før, men nu er jeg godt nok glad for, at jeg fyldte garnlageret op med Drops garn. Det bliver bestemt ikke sidste gang,  at jeg bruger det.
Just finished this Sunny Suit for Olivia and I already love it. I bought the pattern at www.paelas.com and I will definitely knit it again. The sleeves seem to be a bit different in size, but otherwise I am happy with how it turned out. I have used Drops Baby Alpaca Silk, which is a lovely light and super soft yarn.