Knitmandu

Knitting around the world

Nepals stærke kvinder…

Nu får I lige de sidste billeder fra Nepal i denne omgang, og så lover jeg at vende tilbage til strik i mit næste indlæg:-) Men jeg var nødt til at dele lidt flere billeder fra Jumla i det nordvestlige Nepal. Billeder af kvinder som hele livet arbejder hårdt fra de vågner til de går i seng – De høster med en lille le, de står i vand til anklerne og planter ris, mens de synger for at holde stemningen og modet oppe….og de glæder sig over at have fået elektricitet, så de ikke længere behøves at male melet manuelt, og dermed har flere timer i dagen til at hente brænde, hente vand og andet fysisk arbejde…

Når der kun er børn og gamle tilbage i landsbyen…

Jeg er netop kommet hjem fra Jumla, som er et af Nepals fattigste og mindst udviklede bjergdistrikter.   Med på turen var den danske og den norske ambassadør, som begge skulle ud og se, hvilken indvirkning vores støtte til vedvarende energi har haft i de fattigste egne af Nepal. Jeg har efterhånden været afsted nogle gange, men jeg bliver stadig glad for at se, hvordan vores udviklingsbistand rent faktisk kan gøre en forskel i menneskers liv: ved hjælp af små vandkraftværker og solpaneler har de nu elektricitet. Om aftenen kan børnene lave deres lektier, og kvinderne kan lære at læse og skrive, når de er færdige med deres arbejdsopgaver både i marken og i hjemmet.

Jeg føler altid en særlig glæde ved den forskel, som det har haft for børn og kvinder. For de har det hårdt i et land som Nepal, ikke mindst i de fjerntliggende landområder. De arbejder fysisk hårdt dag ind og dag ud. Og med flere og flere mænd (og efterhånden også kvinder), som udvandrer til bl.a. landene i Mellemøsten (når I læser om de arbejdere, som arbejder sig ihjel i Qatar for at forberede til VM i fodbold, er det meget ofte nepalesere), er det kvinderne, som står med alt derhjemme.

Derfor skal dette indlæg handle om nogle af de kvinder og børn, som vi mødte i de landsbyer, vi kom forbi på vores dagslange vandretur. Om alle de mange børn, som vi så…virkelig iøjnefaldende mange børn. Og i dagstimerne er forældrene i marken. Nogle af børnene er med deres mødre på arbejde, men ikke alle. Jeg så gamle mænd og kvinder, som passede børn; børn, som passede børn; og børn, som passede sig selv. Det lyder så forkælet, men det er virkelig svært at forholde sig til og forstå den enorme fattigdom og de hårde kår, som disse børn lever under, når man kommer fra et priviligeret land som Danmark. Mine børn har rigeligt med tøj, rigeligt med mad, forholdsvist meget tid med mor og far, alt for meget legetøj og virkelig meget få bekymringer i livet. Det er bare et spørgsmål om held – “luck of the draw” – hvor i verden man bliver født, og hvilke betingelser og muligheder, der følger med…