Knitmandu

Knitting around the world

Strik i brug – Momo cardigan og djævlehue

Jeg elsker altså at finde det hjemmestrikkede frem til pigerne lige nu:-) I dag var Olivia i Momo cardigan, som jeg strikkede for nogle måneder siden og den klassiske djævlehue fra Lene Home Samsøes “Babystrik på pinde 3”. Du kan se mere om cardiganen på bloggen lige her. Og nu er det vist sovetid i Kathmandu.

Love this time of year when all the hand-knitted clothes come out. Today Olivia wore her Momo Cardigan and a hand-knitted hat from Lene Holme Samsøe. You can read about the cardigan on my blog here and about the hat here. Goodnight from Kathmandu:-)


Babystrik til babydreng

Det her er lidt af et sats – at vise en gave frem på bloggen, inden den er nået frem til modtageren. Men jeg tror ikke modtageren (eller modtagerens forældre) følger med her…eller det satser jeg ihvertfald på. Der har nemlig været stille herinde. Jeg har arbejdet meget, så har vi været syge, og så har jeg bare ikke fået strikket nok.

Men nu blev jeg endelig færdig med den her lille gave til vores venners søn, som efterhånden er et halvt år. Jeg tror derfor også, at der desværre er stor risiko for, at det ikke længere passer:-( Løsningen må så være, at vore venner får sig en baby mere;-) Og jeg må strikke en noget større gave, som kan komme afsted som julegave.
Vesten er fra Lene Holme Samsøes strikkehæfte, “Babystrik på pinde 3”, og hue og vanter er fra hendes strikkehæfte, “Babystrik på pinde 3 1/2-4”. Jeg har strikket alle tre dele med Drops Alpaca. Det er jo sjældent, at jeg strikker til drenge, så det var en fornøjelse, omend et lidt ukendt territorium:-)
Baby hat, mittens and vest for a baby boy. Unfortunately, I fear that I might have been too slow and that it won’t fit by the time he gets it. Oh well, I will have to knit something else for him and his parents will have to keep this set for when they have a baby more:-) All patterns are from Lene Holme Samsøe and I have used Drops Alpaca yarn.

Lørdage med små børn i Kathmandu…

Det er lidt en udfordring at komme rundt i Kathmandu med små børn. Vejene er forfærdelige og fortove eksisterer ikke, så klapvogne og barnevogne bruger vi ikke rigtigt. Der er meget luftforurening, så jeg har altid lidt dårlig samvittighed, når jeg går rundt med børnene inde i byen. For ikke at tale om dårlige nerver over, alle de biler og scootere, som suser meget tæt forbi en og på begge sider. Og med et barn, som endnu ikke går og stadig kommer alt i munden, har man altid lidt paranoia over, hvilke ting hun nu har spist eller suttet på, og om vi ender med at have et barn med dårlig mave hele natten….eller endnu værre…et barn som vi er nødt til at suse på hospitalet med midt om natten…i egen bil på hullede veje uden gadebelysning, for ambulancer er der ikke meget af herude.

De allerfleste gange sker, der jo ikke noget, og børnene er faktisk ret nemme at slæbe rundt….de underholdes godt, af de mange hellige køer på alle vejene, af nepaleserne, som elsker børn, af aberne, som hopper rundt omkring mange af templerne, af de vilde hunde, som findes over det hele (og som jeg altid er bange for bider og tilmed har rabies), og af at tælle, hvor mange mennesker der kan sidde på den samme scooter. Så problemet er nok mere forældrene, som synes de skal være på “high alert”, når ungerne er med rundt.

Og når alt det er sagt, så er det jo ikke en mulighed bare at sidde hjemme. Lørdag morgen var der stemning for pandekager og æg, og selvom jeg havde alle gode intentioner om at være lidt eventyrlysten og prøve et nyt sted, så endte vi alligevel med at køre ind i den amerikanske klub, hvor vi er medlem. Medlemsskabet er helt klart et resultat af at have små børn. Den amerikanske klub har en super pool (åben fra ca. april indtil november), en so-so restaurant, hvor man dog kan få udmærkede pandekager, en legeplads,græsplæne, boldbane, minigolf….alle ting, som gør det til et himmerige med små børn.

Og i en by, hvor der som sagt er få virkelig gode muligheder for at tage hen med de små, så møder man oftest alle de andre internationale børnefamilier her. Og lørdag var ingen undtagelse. Mange af Almas venner var også forbi efter pandekager og legepladshygge….og så kan forældrene også få lidt ro med en kop kaffe uden at bekymre sig om unger, der er på afveje. Ok, Alma præsterede at tage sin cykel med op på rutschebanen og kaste den ned, hvilken en amerikansk familie var lidet imponerede over, men ellers gik det ganske fint.

Vejret er dejligt om dagen. Morgener, aftener og nætter fryser vi helt vildt, for det er koldt indenfor…alle steder. Men de fleste dage er solen fremme, og det giver både energi og varme at kunne sidde udenfor med strikketøjet og en kop kaffe midt i januar. Og vejret gør det jo også muligt for børnene at komme i lidt hjemmestrik. Alma var i en trøje, som jeg strikkede for et lille års tid siden i Peruvian Highland Wool (hvis jeg husker rigtigt, er bundfarven Petrol og elefanterne i Fuchsia). Den er tyk og lækker og rigtig god i stedet for en forårsjakke. Opskriften var gratis og fundet på bloggen, Livet på Lindevej. Olivia havde en djævlehue og en rilletrøje på – begge designet af Lene Holme Samsøe og fra bogen, “Babystrik på Pinde 3”.