Knitmandu

Knitting around the world

Endnu en Bloomsbury Kids trøje

Jeg strikkede for nogen tid siden en Bloomsbury Kids til Olivia (som kan ses her), og Alma ville også have en – hendes skulle selvfølgelig bare være i pink. Den har hun nu fået. Opskriften kan købes her. Jeg har strikket den i Drops Merino Extrafine, hvilket jeg egentlig syntes var meget lækkert. Men nu efter vask er den blevet “løs” og LANG!:-( ØV! Jeg tror stadig, at hun kan bruge den til efteråret/vinter, men jeg synes faktisk, at formen på den var meget bedre inden vask, så det er jeg rimelig træt af. Har sat lidt billeder både før og efter vask. Billedet hvor Alma har håret sat op er fra før vask og her passede den perfekt i længden og størrelsen.

I forhold til opskriften havde jeg sidste gang problemer med den raglan-udtagning, som opskriften bruger. Jeg valgte derfor at lave udtagningerne på den måde, som jeg bedst kan lide, dvs. løfte tråd fra tidligere omgang og strikke den drejet ret. Og det blev meget pænere, synes jeg selv….bortset fra fronten, hvor der er forskel på raglan i højre og venstre side, altså ved siden af ærmemønsteret. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan man kan få den helt ens, så hvis der er nogen med gode ideer, må I endelig dele dem med mig:-)
just finished another Bloomsbury Kids (my first version can be seen here and the pattern can be purchased here). I used Drops Merino Extrafine yarn, and I am not too happy with how it reacted to washing. After washing (in cold water in machine on wool programme) it has become much longer and “loose”. But hopefully it will still fit when we get to winter.

Mere vinterstrik

Jeg har længe beundret det smukke Bloomsbury Kids mønster hos dygtige strikkere på Instagram, men jeg har ikke rigtig turdet kaste mig over det, da det ser meget kompliceret ud, og opskriften er på engelsk. Men da jeg nu føler, at jeg i et vist omfang har brudt koden på engelske strikkeopskrifter, gik jeg i gang. Mønsteret er købt på Ravelry (lige her), og jeg har brugt Rasmillas tykke yndlingsgarn i grå (købt her). Efter vask er trøjen fantastisk blød og lækker – jeg elsker det garn og er så ærgerlig over, at den tykke version af yndlingsgarnet udgår:-(

Lad mig starte med at sige, at det bestemt ikke er sidste gang, at jeg strikker denne. For det første er det faktisk et ret nemt mønster. Og så er resultatet så yndigt:-) Jeg har dog ikke lavet verdens pæneste raglan-udtagninger, da metoden, som benyttes i opskriften, er ny for mig, og jeg var vist ikke helt konsekvent i mine forsøg. Det gør jeg bedre næste gang. Jeg har strikket den i en størrelse 2 år og lige prøvet den på Olivia her til morgen. Den er for stor til hende, men jeg tror den bliver perfekt til vinter (hvor hun fylder 2:-))

Nu glæder jeg mig til min søster og hendes familie ankommer i dag – mest for at se dem og hygge sammen, da pigerne ikke har været sammen siden sidste sommer – men også lidt fordi hun har en ny forsyning dejligt garn med til mig:-)

I have been admiring the beautiful Bloomsbury Kids pattern for a long time, but I was afraid that it would be too complicated because the recipe is in english. Now I tried it, and I love it. The method used for the raglan was new to me, and I will make an effort to make it look nicer next time. I made a size 2 years old, which is still too big for Olivia, but it should fit perfect by winter. You can by the pattern on Ravelry right here. And I used yarn from Rasmilla – visit her webshop right here