Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke er nogen ekspert i forhold til at rejse med børn i Indien, og mange mere erfarne Indien-rejsere vil sikkert være meget uenige i mine observationer. Men jeg vil nu alligevel dele vores oplevelser fra 6-dages rundrejse i Nordindien (Delhi-Agra-Jaipur). Og lad mig også sige, at vi både var ramt af sygdom og lange forsinkelser, så det påvirker nok også mit indlæg – Så er I advaret;-)
Vores tur til Indien skulle vare seks dage, men endte med at blive dobbelt så lang. Et passagerfly havde en såkaldt “crash-landing” i lufthavnen i Kathmandu. Heldigvis (og mirakuløst måske) kom ingen til skade, men da lufthavnen kun har én landingsbane, og der ikke i hele Nepal fandtes udstyr til at fjerne det forulykkede fly fra den eneste landingsbane, så endte det med, at lufthavnen var lukket for alle ind- og udadgående fly i næsten fem dage. Og det skete selvfølgelig samme dag, som vi var på vej hjem!
Så vi sad fast i Delhi i fem ekstra dage. Ikke fantastisk når man selv skal dække sine udgifter, og hele familien i øvrigt var klar til at komme hjem. Men hvis I nogensinde kommer forbi Delhi, så kan jeg varmt anbefale Shangri-La Eros Hotellet. Gode værelser, skønt personale og fantastisk mad! Dette var klart et lyspunkt i løbet af de mange dage, hvor vi sad og ventede på nyt.
Overordnet set havde vi en ok ferie. At jeg ikke lyder ellevild skyldes nok især, at Olivia var syg halvdelen af turen. Hun blev ramt af opkast og diarre på rejsens længste køretur (7 timer fra Agra til Jaipur), Og det var selvfølgelig ikke optimalt (langt fra, faktisk).
Generelt og meget generaliserende vil jeg sige, at vi alt for mange gange blev mødt af folk, der var lettere aggressive i deres attitude, var alt for ivrige efter at snyde os og jagtede vores børn med deres kameraer alt for meget. Og nu skal det jo ses i kontekst af, at vi bor i et af verdens fattigste lande lige nord for Indien, så vi er jo vant til at børnene får meget opmærksomhed, og vi er vant til at vi generelt forventes at betale mere end lokale, fordi vi selvfølgelig også HAR mere. Tonen var bare hård og aggressiv på en måde, som jeg aldrig oplever i Nepal. Folk prøvede ikke bare at tage et billede af børnene, men hev dem op for at tage “selfies” med dem….hvilket ungerne selvfølgelig overhovedet ikke var med på (der var da også mange, som spurgte pænt, og de fik et pænt nej tak fra pigerne;-)). Vi oplevede at folk decideret løj, fuppede og pressede for at tjene penge, hvilket var ret nedslående. Og ja, med to små børn, pusletaske og kamera var vi jo tydeligt turister og – i disse folks øjne – nemme ofre – men det var stadig det værste jeg har oplevet i de mange lande, som jeg har rejst i. En af mine veninder, som har rejst meget i Indien, fortalte at hendes indiske veninde siger: “I Sydindien er vi poeter og i nord er de krigere”, og det passer nok meget godt i forhold til den aggressive facon, jeg generelt fornemmede hos folk.
Lige nu vil jeg nok klassificere dette som en ferie i den lave ende af “god ferie”-skalaen, men det er nok også en af de ture, som lige skal fordøjes lidt, ikke mindst problemerne i forhold til at komme hjem.
Derfor vil jeg også slutte af med nogle positive ting fra turen: vi så smukke Taj Mahal og andre fantastiske forte, paladser og monumenter, der emmede af historie og fordums storhed; vi legede gemmeleg og fangeleg hver dag; vi købte smukt stof, skønne paraplyer og indiske prinsessekjoler; vi spiste dejlig mad og mange is; vi fortalte historier på de lange bilture om prinsesser, prinser, sultaner og paladser; vi så tegnefilm på iPaden; vi sang alle fire om kap i bilen til morskab for chaufføren; vi prøvede at holde humøret oppe også efter at Olivia havde kastet op for 5. gang; vi så kameler, aber og elefanter; vi nåede pga. forsinkelsen at opleve Indiens farvefestival “Holi”; vi opdagede (igen) at vi har nogle fantastiske rejsebørn, som klarer medgang og modgang med smil og godt humør (ja, ja, de pylrer og plager også, men de er trods alt også kun 4 og 2;-)); og vi tog en masse billeder, som vi om mange år garanteret vil se på med glæde og eventyrlyst, samtidig med at vi vil have glemt de dårlige oplevelser eller ihvertfald vil grine af opkast-turen og de mange dage og timer fanget i Delhi.
Ja, strandferie i Thailand ville nok have været nemmere med små børn (og står også på listen som vores næste ferie-destination;-), men denne ferie i Indien ender nok med at være mere uforglemmelig:-)
Skriv et svar til Ingrid Annuller svar