Knitmandu

Knitting around the world
I søndags besøgte jeg et hus i Patan sammen med et par kolleger. Igennem en lille mørk gang, forbi en generator og en lille gård og op af en lille trappegang, blev vi budt velkommen af ejeren af et strikkefirma og hans strikkedamer. Der var garn over det hele, tegninger af mønstre, en gammel strikkemaskine og smilende strikkedamer, som sad i skrædderstilling på gulvet omringet af garn og tekopper. 

Min ene kollegas kone havde fundet stedet (historien om HVORDAN hun fandt det, har jeg til gode), og jeg havde længe glædet mig til at besøge dem. Strikkedamerne strikker ca. 8 timer om dagen, og de mange sweatre, huer, benvarmere, vanter, osv eksporteres hovedsagligt til Japan og Tyskland. Garnet importerer ejeren fra New Zealand og Australien.
Efter at have beundret strikkedamernes igangværende projekter og lidt garngramseri, slog vi os løs i deres lille butik i stueetagen. Ejeren sagde først, at der ikke var så meget, men vi fik hurtigt væltet hele butikken og pakket alt ud. Og vi gik også derfra med flere indkøb.

Efter vores totale gennemgang af samtlige sweatre, forlod vi den lille butik (nedenfor er et billede af indgangen, så jeg forhåbentlig kan finde stedet igen) og begav os ud af byen og hen til ejerens store lager, hvor hans kone ventede på os.

På vejen holdte vi i kø i den forfærdelige Kathmandu-trafik, men det gav mig lige tid til at snappe et billede af to piger i en lille butik ved vejkanten, som var i gang med at hækle og vinde garn:-) Det er blot for at illustrere, at hækling og strikning er håndværk, som man løbende ser kvinder beskæftiget med både i byen og på landet i Nepal.

Vi nåede endelig ud til lageret. Og jeg fik snappet nedenstående billede af enorme mængder garn (dette var blot en brøkdel af det), inden lyset gik. En af udfordringerne i Nepal er manglen på elektricitet. Og lige denne aften var det en særlig udfordring, fordi vi stod fem ivrige kvinder omringet af garn og sweatre, men uden lys. Med hjælp fra lommelygter og lysende mobiler, fik vi alligevel høstet en del, og ingen af os gik tomhændede derfra.

Jeg købte både til mig selv og til gaver. Jeg fik også bestilt lidt til afhentning i januar, og jeg er spændt på at se, om de kan strikke efter mål. Hvis ikke, så finder jeg nok noget andet til den tid. I dag havde jeg min ene cardigan på på arbejde, og den var fantastisk varm og dejlig – her er et sjældent selfie fra i morges med min fine cardigan:-)

Billederne nedenfor af nogle af mine indkøb er ikke fantastiske, da jeg i disse dage møder tidligt og arbejder indtil sent, så jeg har ikke så meget dagslys at fotografere i.

Og så købte jeg for meget billige penge en trøje med fejl – der var en del masker, som var løbet – og så smed ejeren 250 gram garn med, så jeg selv kan reparere den. Det håber jeg sørme, at jeg får taget mig sammen til en dag….




A visit to a sweater shop in Patan in Nepal was very interesting. We met the knitting ladies and the owner and bought more sweaters than I will ever need. Here are photos both of the knitting ladies, the yarn, the shopping taking place and some of my purchases.