Knitmandu

Knitting around the world

Elena med dine fine blog, Cupcake by Me har fået en super ide: et online blogtræf! Og det er jo smart for sådan nogle bloggere som mig, som sidder lidt langt fra alle de seje og dygtige bloggere i Danmark:-) Ideen er, at man den 1. juli via Elenas blog kan se links til nye blogge, som man måske ikke kendte i forvejen. Inspireret af søde Anja med en anden fin blog, Zoomsnoren, vil jeg kort beskrive mig og min blog:

Hvem er jeg: Jeg hedder Ingrid og jeg elsker at strikke. Jeg er 38 år, gift med Jan og har to piger: Alma på snart 4 og Olivia på 19 måneder. Jeg arbejder for Udenrigsministeriet og blev i sommeren 2013 udsendt til den danske ambassade i Nepal, hvor vi skal bo i tre år. Vi prøver at bruge tiden herude på at rejse mest muligt rundt i Asien med børnene. De elsker nu “fishball soup” og “Thai Iced Tea”, så indtil videre er det en overvejende positiv oplevelse:-) Og jeg har selvfølgelig garn med i kufferten og er ikke bleg for at sidde på stranden i 35 graders varme og strikke på en islændersweater;-)

Hvad blogger jeg om: Jeg strikker MEGET, især til børn, og det fylder nok mest på bloggen. Med to piger og to niecer er det især pigestrik af den yndige slags, som man kan finde. Derudover blogger jeg også lidt om vores liv i Nepal og det at flytte til udlandet og rejse med helt små børn – de store oplevelser, som det giver, men også de udfordringer, som følger med, når man er langt fra familie, venner, danske supermarkeder og asfalterede veje:-)