Knitmandu

Knitting around the world

Mere vinterstrik

Jeg har længe beundret det smukke Bloomsbury Kids mønster hos dygtige strikkere på Instagram, men jeg har ikke rigtig turdet kaste mig over det, da det ser meget kompliceret ud, og opskriften er på engelsk. Men da jeg nu føler, at jeg i et vist omfang har brudt koden på engelske strikkeopskrifter, gik jeg i gang. Mønsteret er købt på Ravelry (lige her), og jeg har brugt Rasmillas tykke yndlingsgarn i grå (købt her). Efter vask er trøjen fantastisk blød og lækker – jeg elsker det garn og er så ærgerlig over, at den tykke version af yndlingsgarnet udgår:-(

Lad mig starte med at sige, at det bestemt ikke er sidste gang, at jeg strikker denne. For det første er det faktisk et ret nemt mønster. Og så er resultatet så yndigt:-) Jeg har dog ikke lavet verdens pæneste raglan-udtagninger, da metoden, som benyttes i opskriften, er ny for mig, og jeg var vist ikke helt konsekvent i mine forsøg. Det gør jeg bedre næste gang. Jeg har strikket den i en størrelse 2 år og lige prøvet den på Olivia her til morgen. Den er for stor til hende, men jeg tror den bliver perfekt til vinter (hvor hun fylder 2:-))

Nu glæder jeg mig til min søster og hendes familie ankommer i dag – mest for at se dem og hygge sammen, da pigerne ikke har været sammen siden sidste sommer – men også lidt fordi hun har en ny forsyning dejligt garn med til mig:-)

I have been admiring the beautiful Bloomsbury Kids pattern for a long time, but I was afraid that it would be too complicated because the recipe is in english. Now I tried it, and I love it. The method used for the raglan was new to me, and I will make an effort to make it look nicer next time. I made a size 2 years old, which is still too big for Olivia, but it should fit perfect by winter. You can by the pattern on Ravelry right here. And I used yarn from Rasmilla – visit her webshop right here


Sidste Camilla…

Som nævnt i sidste indlæg, så mente Alma, at alle pigerne i familien – altså, hende og Olivia og deres to kusiner (min søsters piger) – skulle have en Camilla trøje. Jeg havde strikket til de tre af dem og manglede altså en.

Den er nu kommet af pindene…og så går der altså noget tid, inden det mønster skal strikkes igen:-) Denne er også strikket med Rasmillas tykke yndlingsgarn i farven, syrlig grøn. Jeg har strikket en ekstra mønsterrapport med indtagninger end i opskriften for at få halsudskæringen lidt mindre. Jeg var dog bange for, at den så var blevet for stram til at få over hovedet. Heldigvis ville Alma gerne prøve den til morgen og den passer perfekt.

This will be the last Camilla pattern from me in awhile, but now there is one for each of my sister’s and my girls:-) You can find the pattern here!

Drengemodel i pigefarver

Jeg elsker Rasmilla – garnet, opskrifterne og ikke mindst butikken (både den fysiske og webbutikken). Da vi boede i København, tog det mig fem minutter at gå til butikken. Det betød, at jeg især i mine barselsperioder var forbi butikken næsten dagligt. Især Rasmillas yndlingsgarn har jeg brugt flittigt, og Rasmillas Elvira opskrift resulterede i Olivias barnedåbskjole. Sanne (Rasmillas ejer) har hjulpet mig igennem mange projekter….hun har endda været så sød at fikse en bolero, som jeg var kommet til at trævle helt forkert op, da jeg skulle ordne en lille fejl. Sanne tog den med hjem i weekenden, og så var den ordnet og undgik at komme i skraldespanden.

Nå, men det korte af det lange er, at jeg netop har færdiggjort endnu en Rasmilla opskrift strikket i yndlingsgarnet. Opskriften hedder Vincent, og er nok en temmelig “drenget” model. Jeg havde dog købt mønsteret og valgte at strikke den i såkaldte “pigefarver” til min prinsessehysteriske datter.
Jeg havde lidt udfordringer med opskriften, da der var mange nye teknikker for mig. Det der særlig tiltalte mig ved opskriften var, at trøjen strikkes i eet stykke, og der er derfor ingen irriterende sammensyningsarbejde til sidst. Trøjen strikkes i hver sin retning, dvs. man strikker rillestrik den ene vej, og så tages der masker op langs siden og det næste stykke strikkes så vinkelret. Det lyder jo helt håbløst og uoverskueligt, og Sanne anbefaler faktisk også, at man ikke læser opskriften først. Jeg er forholdsvist tilfreds med resultatet, men kunne også godt tænke mig at strikke en mere, da jeg slet ikke er i tvivl om, at den ville flyve af pindene, nu hvor jeg ved, hvor opskriften bærer henad.
Desværre er Alma ikke ivrig efter at gå i strik længere, så på trods af prinsessefarverne, måtte jeg bestikke hende for at få nogle billeder af hende med trøjen på. Det er selvfølgelig heller ikke rigtig vejr til strik i Nepal nu, så jeg gemmer den til vinteren – jeg har også strikket den lidt lang, så den er en smule for stor til hende nu. Og hvis hun til den tid stadig er i sin “strikke-hadske” fase, så kender jeg en anden dejlig pige, som ville se super ud i trøjen. Og det er jo meget fint at have færdiggjort årets første julegave:-)