Knitmandu

Knitting around the world

Pilothue-fabrikken

Hvis du har fulgt med regelmæssigt på bloggen, har du nok set, at jeg af og til forelsker mig i en opskrift og derefter strikker den igen og igen og igen og… Sådan er det gået med pilothuen fra KlompeLOMPE (du kan se mine tidligere versioner her og her, og opskriften kan du købe her).

Denne pilothue er tiltænkt min kusines yngste søn, og jeg håber virkelig den passer. Min erfaring er, at den er lidt stor i størrelsen, så jeg har strikket str. 6-12 måneder og begyndt indtagningerne lidt tidligere end i opskriften. Jeg har strikket den i Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, som jo desværre er udgået. Ligesom med Theogenseren, som jeg lagde på bloggen i forgårs (se den her) har jeg brugt en chokoladebrun farve. Da garnet udgik, købte jeg nemlig hele Rasmillas resterende lager af garnet, og der var MEGET i denne farve;-)
Another knitted pilot cap is ready to be shipped off to a little boy on the other side of the Atlantic. I hope it fits. I am in love with this easy pattern (you can purchase the pattern here) and have now knitted it quite a number of times (see my previous versions here and here).

Flere pilothuer…

Jeg strikker pilothuer på livet løs, men kan ikke rigtig ramme rigtig med størrelsen. Det er blevet til to huer til min fætters tvillingedrenge, som lige er blevet storebrødre. Drengene er lige fyldt tre, men min niece på 4 1/2 år kunne trække huen ned over øjnene! Jeg strikkede godt nok også en str 3-6 år, hvilket selvfølgelig dækker ret mange størrelser.
Nu har jeg så lige strikket een mere i en str 1-3 år, som var tiltænkt min kusines søn på snart et år…men den passer Olivia på snart 3 helt perfekt:-/ jeg tror, jeg bliver nødt til at lave een mere i netop denne størrelse og sende til tvillingerne. Og så må endnu een på pindene i str 6-12 måneder til min kusines dreng. Alle tre huer er strikket i Rasmillas Tykke Yndlingsgarn(50% bomuld/50% uld), som desværre ikke produceres længere. Opskriften er fra KlompeLompe og kan købes her.
Egentlig er jeg ved at være lidt træt af babystrik, men jeg har stadig et par gaver, som skal strikkes færdig. Og SÅ er det også tid til mere egostrik:-) 

I’ve been knitting woolen “pilot hats” as gifts, but am getting the sizes a bit wrong. The sizes span 3 years – the grey ones are size 3-6 years and the blue one is size 1-3 years. My versions probably fit in the older age scale, so I need to go down a size for each one to actually make a size 3 years and size 1 year. I’m getting a bit tired of knitting for babies, but have a few more pressies to do, before I can focus on knitting for ME:-)