Knitmandu

Knitting around the world

Barselsgave til lille pige

Som det jo er med gaver, må man vente med at dele på bloggen til gaven er fremme ved modtageren. Og det er denne nu. Lidt forsinket fik jeg sendt hue og vanter afsted til Danmark til en lille ny pige. Jeg håber det kommer til at passe, når det bliver koldt i Danmark (det er måske ved at være koldt eller…??). Opskriften er fra Lene Holme Samsøes hæfte “Babystrik på pinde 3”. Jeg brugte noget garn fra kurven med rester, så der var ingen banderole på, men jeg tror det er en rest af noget Arwetta Merino.

Når det nu er en gave, har jeg heller ingen billeder af huen “in action”, så nedenfor er lidt billeder af mine tidligere versioner – i mere eller mindre god billedkvalitet og i mere eller mindre rigtig størrelse – især det første billede nedenfor vidner om en lidt for lille størrelse eller en lidt for stor baby;-p. Og så går det op for mig, at jeg snart har strikket denne hue MANGE gange, og at Olivia stort set kun har haft denne hue i forskellige størrelser – og det er faktisk også samme model og samme farve som nedenfor, som ligger klar i skabet til de kolde måneder i Nepal:-)

Og ihhh altså, jeg bliver helt blød om hjertet med de her babybilleder af Olivia <3

Violas Vest fra Lene Holme Samsøe

Jeg har strikket mange ribveste i min tid som strikker, men det er ved at være længe siden. Så da jeg kastede mig over denne fine model – Violas Vest – fra Lene Holme Samsøes “Børnestrik på pinde 3 1/2-4”, havde jeg helt glemt, hvor kedeligt det er at strikke rib. Men ja, de er jo vildt nyttige i de kolde måneder, især indenfor. Da Alma gik i vuggestue havde hun stort set altid veste på om vinteren, da hun ofte syntes, at det var for varmt med en cardigan eller sweater. Så jeg burde strikke nogle flere til den kommende vinter, men….ribstrik…hmmmm! Denne er i øvrigt strikket med Drops Alpaca.

Made this vest for Alma – very useful, but a bit boring to knit. Used Drops Alpaca. The pattern is from Lene Holme Samsøe.

Lillies top fra Babystrik på Pinde 3

For et par år siden strikkede jeg denne dejlige vest fra Lene Holme Samsøes “Babystrik på Pinde 3” som en barselsgave til en god veninde. Den er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn (som kan købes her), og jeg elsker den grønne farve sammen med de lyserøde knapper.

About two years ago I knitted this wonderful vest from Lene Holme Samsøe’s booklet, “Babystrik på Pinde 3” as a present for my good friend who was expecting her second baby. I used Rasmilla’s yndlingsgarn yarn (which you can purchase here) and love the green colour with the pink buttons.


Rilletrøje med hulsnoninger

Og endnu et indlæg om strik, som jeg har lavet inden jeg begyndte at blogge. Dette er den famøse “Rilletrøje med hulsnoninger” fra Lene Holme Samsøe, som man kan finde i strikkehæftet “Babystrik på Pinde 3”.

Den ene version var til Alma og ensfarvet strikket med en blanding af Rasmillas yndlingsgarn og noget Grignasco Extrafine Merinould, som jeg havde købt på tilbud i Uldstedet, da de holdte flytteudsalg for halvandet år siden. Knapperne fandt jeg i Stof2000 på Amager.

Den anden version var til Olivia, og her strikkede jeg den med striber på overdelen. Jeg brugte Filcolana Indiecita (100% alpaca) og Arwetta (ekstrafin merino). Vintageknapperne havde jeg fundet i en genbrugsbutik på Amager.

Og åhhhh, altså, jeg bliver nostalgisk af at se på billeder af mine små piger, som vokser ALT for hurtigt!

Another post with knit that was done before I started blogging. The pattern for this wonderful cardigan is by Lene Holme Samsøe and can be found in her knitting booklet “Babystrik på Pinde 3”. 

Bella Bladmønster med fejl….

Jeg strikkede for et års tid siden en bolero i den dejligste alpaka i den smukkeste melerede forårsgrønne farve. Opskriften hedder Bella baby og er fra Lene Holme Samsøes “Babystrik på pinde 3”. Men…jeg strikkede fejl i mønsteret….og jeg lukkede det ene ærme for stramt af, og da jeg prøvede at trævle op, gik det helt i kludder.
Jeg var ved at smide den ud, men da søde Sanne fra Rasmilla lige fiksede ærmet, valgte jeg at beholde den på trods af fejl i mønsteret. Det er først nu, at den passer Olivia. Så nu får I de her billeder fra en gråvejrsdag i Kathmandu…billeder, hvor man i øvrigt tydeligt kan se fejlene. Jeg må vist prøve igen på et tidspunkt…

Lørdage med små børn i Kathmandu…

Det er lidt en udfordring at komme rundt i Kathmandu med små børn. Vejene er forfærdelige og fortove eksisterer ikke, så klapvogne og barnevogne bruger vi ikke rigtigt. Der er meget luftforurening, så jeg har altid lidt dårlig samvittighed, når jeg går rundt med børnene inde i byen. For ikke at tale om dårlige nerver over, alle de biler og scootere, som suser meget tæt forbi en og på begge sider. Og med et barn, som endnu ikke går og stadig kommer alt i munden, har man altid lidt paranoia over, hvilke ting hun nu har spist eller suttet på, og om vi ender med at have et barn med dårlig mave hele natten….eller endnu værre…et barn som vi er nødt til at suse på hospitalet med midt om natten…i egen bil på hullede veje uden gadebelysning, for ambulancer er der ikke meget af herude.

De allerfleste gange sker, der jo ikke noget, og børnene er faktisk ret nemme at slæbe rundt….de underholdes godt, af de mange hellige køer på alle vejene, af nepaleserne, som elsker børn, af aberne, som hopper rundt omkring mange af templerne, af de vilde hunde, som findes over det hele (og som jeg altid er bange for bider og tilmed har rabies), og af at tælle, hvor mange mennesker der kan sidde på den samme scooter. Så problemet er nok mere forældrene, som synes de skal være på “high alert”, når ungerne er med rundt.

Og når alt det er sagt, så er det jo ikke en mulighed bare at sidde hjemme. Lørdag morgen var der stemning for pandekager og æg, og selvom jeg havde alle gode intentioner om at være lidt eventyrlysten og prøve et nyt sted, så endte vi alligevel med at køre ind i den amerikanske klub, hvor vi er medlem. Medlemsskabet er helt klart et resultat af at have små børn. Den amerikanske klub har en super pool (åben fra ca. april indtil november), en so-so restaurant, hvor man dog kan få udmærkede pandekager, en legeplads,græsplæne, boldbane, minigolf….alle ting, som gør det til et himmerige med små børn.

Og i en by, hvor der som sagt er få virkelig gode muligheder for at tage hen med de små, så møder man oftest alle de andre internationale børnefamilier her. Og lørdag var ingen undtagelse. Mange af Almas venner var også forbi efter pandekager og legepladshygge….og så kan forældrene også få lidt ro med en kop kaffe uden at bekymre sig om unger, der er på afveje. Ok, Alma præsterede at tage sin cykel med op på rutschebanen og kaste den ned, hvilken en amerikansk familie var lidet imponerede over, men ellers gik det ganske fint.

Vejret er dejligt om dagen. Morgener, aftener og nætter fryser vi helt vildt, for det er koldt indenfor…alle steder. Men de fleste dage er solen fremme, og det giver både energi og varme at kunne sidde udenfor med strikketøjet og en kop kaffe midt i januar. Og vejret gør det jo også muligt for børnene at komme i lidt hjemmestrik. Alma var i en trøje, som jeg strikkede for et lille års tid siden i Peruvian Highland Wool (hvis jeg husker rigtigt, er bundfarven Petrol og elefanterne i Fuchsia). Den er tyk og lækker og rigtig god i stedet for en forårsjakke. Opskriften var gratis og fundet på bloggen, Livet på Lindevej. Olivia havde en djævlehue og en rilletrøje på – begge designet af Lene Holme Samsøe og fra bogen, “Babystrik på Pinde 3”.