Knitmandu

Knitting around the world
Forår og familietid…

Forår og familietid…

Som jeg nævnte den anden dag i mit første indlæg i evigheder, så har jeg ubevidst holdt ferie fra bloggen. Tiden er gået med arbejde og familietid, og som lovet får I her lidt billeder fra de sidste par måneder (undskyld til de hard-core strikkere, som kun følger med pga. strikkeindlæggene;-)).

I februar var vi en lang weekend i Chitwan i det sydlige Nepal. Vi var på safari og så en tiger, næsehorn, red på elefanter, osv. I påsken har vi været i Japan, og det var en stor oplevelse og forhåbentlig ikke sidste gang, at vi besøger det smukke land. Og så får I også et par billeder fra en søndagstur med pigerne i Kathmandu, hvor vi tog ind på Patan Durbar Square. Stedet er kendt for dets mange UNESCO kulturarvsmonumenter, som desværre blev slemt beskadiget i jordskælvet. Det var over et år siden (og altså før jordskælvet), at vi sidst havde været der.
As mentioned yesterday, I seem to have taken a holiday from blogging. There hasn’t been much knitting either, but focus has been on work and family time. Here are some photos from our trips to Chitwan in Southern Nepal, Patan Durbar Square and our recent trip to Japan.



On our way to Chitwan we stayed one night at one of our favourite river camps along the Trisuli River and Alma and I woke before the sun and went for a walk by the river.



Sister love in Chitwan.


Alma in Chitwan from a view Tower at dusk looking for sloth bears. We didn’t see any from the tower, but as we drove off, a bear ran across the dirt track in front of the jeep.


Olivia looking at the enchanting statues of hindu gods in a shop in Patan Square. I love the colourful shop fronts.


Alma looking at one of the magnificent temples in Patan Durbar Square that are on the UNESCO list of World Heritage sites. Sadly, many of the temples were severely damaged in the earthquake almost a year ago.


Olivia at a playground in Kyoto, Japan.

Alma and Olivia enjoyed the beautiful gardens in Japan.



Alma was so happy with her kimono and wore it to the Nijo Castle in Kyoto.



Nishiki Market in Kyoto.



Olivia trying to get a better look at the pastries in a Japanese bakery in Kyoto.



Women dressed in kimonos in Ueno Park in Tokyo.


Cherry blossoms at a temple in Kyoto.

Tihar – farver, lys og bambusgynger

Det er efterhånden længe siden, at jeg har lagt andet end strikkeopslag på bloggen, men nu får I lige lidt billeder fra Nepals Tihar festival i denne uge. Tihar svarer til Deepawali i Indien og er en hindu-festival, som man også kalder “Festival of Lights”. 

Man fejrer krager, køer, guden Laxmi, okser og brødre. Der pyntes op med blomster-guirlander på husene, på hundene, på køerne, på menneskerne, osv. Udenfor huset laver folk et mønster på jorden med enten farver, blomster, farvede ris, osv. Dette er et velkomstområde til de hinduistiske guder, som kommer til huset med held og lykke. Selvom vi ikke er hinduer, er vi jo også interesserede i både held og lykke, og pigerne var meget interesserede i at lege med farver. Så vi fik købt både blomster og farver og lavet vores eget velkomstområde til guderne. I disse festival-tider bygges der høje bambusgynger til stor glæde for børn (og nogle voksne). Vi fandt et par stykker, som skulle testes, og de lokale børn var meget søde til at dele deres gynge og skubbe pigerne højt, højt, højt:-) Happy Tihar:-)
This week Nepal celebrates Tihar, which is a five-day Hindu festival. It is similar to Deepavali celebrated in India and is also called the Festival of Lights. Tihar celebrates hindu Gods, people, cows, crows, oxes and dogs. People make patterns on the ground outside their houses using coloured rice, dry flour, flower petals and other things. This is called Rangoli and is meant to be a sacred welcoming area for Hindu gods and goddesses bringing good luck. Even though we are not hindu, we don’t mind a bit of good luck and the girls were excited to make patterns with a lot of colours. We also walked around testing the local bamboo swings that are built during the festival season and dismantled again after Tihar. Happy Tihar to all:-)

Ferie i Indien med børn….tjaaa

Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke er nogen ekspert i forhold til at rejse med børn i Indien, og mange mere erfarne Indien-rejsere vil sikkert være meget uenige i mine observationer. Men jeg vil nu alligevel dele vores oplevelser fra 6-dages rundrejse i Nordindien (Delhi-Agra-Jaipur). Og lad mig også sige, at vi både var ramt af sygdom og lange forsinkelser, så det påvirker nok også mit indlæg – Så er I advaret;-)

Vores tur til Indien skulle vare seks dage, men endte med at blive dobbelt så lang. Et passagerfly havde en såkaldt “crash-landing” i lufthavnen i Kathmandu. Heldigvis (og mirakuløst måske) kom ingen til skade, men da lufthavnen kun har én landingsbane, og der ikke i hele Nepal fandtes udstyr til at fjerne det forulykkede fly fra den eneste landingsbane, så endte det med, at lufthavnen var lukket for alle ind- og udadgående fly i næsten fem dage. Og det skete selvfølgelig samme dag, som vi var på vej hjem!

Så vi sad fast i Delhi i fem ekstra dage. Ikke fantastisk når man selv skal dække sine udgifter, og hele familien i øvrigt var klar til at komme hjem. Men hvis I nogensinde kommer forbi Delhi, så kan jeg varmt anbefale Shangri-La Eros Hotellet. Gode værelser, skønt personale og fantastisk mad! Dette var klart et lyspunkt i løbet af de mange dage, hvor vi sad og ventede på nyt.

Overordnet set havde vi en ok ferie. At jeg ikke lyder ellevild skyldes nok især, at Olivia var syg halvdelen af turen. Hun blev ramt af opkast og diarre på rejsens længste køretur (7 timer fra Agra til Jaipur), Og det var selvfølgelig ikke optimalt (langt fra, faktisk).

Generelt og meget generaliserende vil jeg sige, at vi alt for mange gange blev mødt af folk, der var lettere aggressive i deres attitude, var alt for ivrige efter at snyde os og jagtede vores børn med deres kameraer alt for meget. Og nu skal det jo ses i kontekst af, at vi bor i et af verdens fattigste lande lige nord for Indien, så vi er jo vant til at børnene får meget opmærksomhed, og vi er vant til at vi generelt forventes at betale mere end lokale, fordi vi selvfølgelig også HAR mere. Tonen var bare hård og aggressiv på en måde, som jeg aldrig oplever i Nepal. Folk prøvede ikke bare at tage et billede af børnene, men hev dem op for at tage “selfies” med dem….hvilket ungerne selvfølgelig overhovedet ikke var med på (der var da også mange, som spurgte pænt, og de fik et pænt nej tak fra pigerne;-)). Vi oplevede at folk decideret løj, fuppede og pressede for at tjene penge, hvilket var ret nedslående. Og ja, med to små børn, pusletaske og kamera var vi jo tydeligt turister og – i disse folks øjne – nemme ofre – men det var stadig det værste jeg har oplevet i de mange lande, som jeg har rejst i. En af mine veninder, som har rejst meget i Indien, fortalte at hendes indiske veninde siger: “I Sydindien er vi poeter og i nord er de krigere”, og det passer nok meget godt i forhold til den aggressive facon, jeg generelt fornemmede hos folk.

Lige nu vil jeg nok klassificere dette som en ferie i den lave ende af “god ferie”-skalaen, men det er nok også en af de ture, som lige skal fordøjes lidt, ikke mindst problemerne i forhold til at komme hjem.

Derfor vil jeg også slutte af med nogle positive ting fra turen: vi så smukke Taj Mahal og andre fantastiske forte, paladser og monumenter, der emmede af historie og fordums storhed; vi legede gemmeleg og fangeleg hver dag; vi købte smukt stof, skønne paraplyer og indiske prinsessekjoler; vi spiste dejlig mad og mange is; vi fortalte historier på de lange bilture om prinsesser, prinser, sultaner og paladser; vi så tegnefilm på iPaden; vi sang alle fire om kap i bilen til morskab for chaufføren; vi prøvede at holde humøret oppe også efter at Olivia havde kastet op for 5. gang; vi så kameler, aber og elefanter; vi nåede pga. forsinkelsen at opleve Indiens farvefestival “Holi”; vi opdagede (igen) at vi har nogle fantastiske rejsebørn, som klarer medgang og modgang med smil og godt humør (ja, ja, de pylrer og plager også, men de er trods alt også kun 4 og 2;-)); og vi tog en masse billeder, som vi om mange år garanteret vil se på med glæde og eventyrlyst, samtidig med at vi vil have glemt de dårlige oplevelser eller ihvertfald vil grine af opkast-turen og de mange dage og timer fanget i Delhi.

Ja, strandferie i Thailand ville nok have været nemmere med små børn (og står også på listen som vores næste ferie-destination;-), men denne ferie i Indien ender nok med at være mere uforglemmelig:-)

 

Et MEGET forsinket god jul og Godt Nytår!

Mit sidste indlæg var den 9. december. 2014 To dage efter rejste vi på juleferie til Singapore og var først tilbage i Nepal den 5. januar 2015. Jeg har hverken fået strikket, blogget eller læst ret meget med hos jer andre hen over ferien. Vi havde ikke wifi, og så kneb det især med tiden, fordi vi hyggede 24/7 med ungerne. Og vi havde en SKØN ferie og kom godt ind i det nye år.
Det hele foregik på børnenes præmisser, så vi fik set et hav af legepladser, zoologisk have, Singapore Science Centre (første gang vi var der, men bestemt ikke sidste gang!), Gardens by the Bay (flere gange), Duck Tours, vandland, biffen og pedicure med Alma, familiebesøg, osv. osv. Her er lidt billeder fra vores knap 4 uger i Singapore (de fleste er taget med mobilen, så jeg beklager den halvdårlige kvalitet) 
Og nu er vi i 2015 og allerede halvvejs igennem vores tid i Nepal. Det er slet ikke til at forstå. Jeg synes virkelig, at tiden flyver afsted. Håber også, at I alle havde en dejlig juleferie og et godt nytår. Og så er jeg så småt ved at have gang i strikkepindene igen, så det næste indlæg bliver igen med strikkefokus:-)

The blog has been quiet over Christmas and New Year. We were in Singapore and had a great time, but with limited internet access. Singapore has so much to offer in regard to activities with kids, so we were never bored, but always tired at night. Hope you all had a Merry Christmas and a Happy New Year. I haven’t been knitting over the holidays, but I am slowly getting back on track, so my next post will be back to knitting. Happy New Year!

Familieeventyr i Cambodia

Jeg har været væk i to uger. Jeg har ikke blogget og jeg har ikke læst med hos jer andre. Jeg har holdt ferie. Nu er ferien slut, og jeg håber at indhente den forsømte læsning hos jer alle i løbet af ugen. Men i dag vil jeg lave et lille ferie-indlæg.

Vi har været 12 dage i Cambodia (og et par nætter i Bangkok), og det har været en skøn ferie. Vi besøgte min kusine, hendes mand og deres to piger i Phnom Penh. Alle pigerne legede rigtig godt sammen, så det var ekstra afslappende for forældrene:-) Jan og jeg var i Cambodia for ca. 8 år siden, så vi havde set en masse: Angkor Wat, Royal Palace, Choeung Ek (Killing Fields), Tuol Sleng Genocide Museum, osv. Alle steder, som jeg varmt kan anbefale, hvis du kommer til Cambodia, selvom de to sidstnævnte også er hård kost. Men også steder, som ikke er helt lette at besøge med små børn. I stedet hyggede vi på børnenes betingelser med leg, pool, god mad og også god kaffe, massage og shopping til forældrene.

Vi tog også til kysten i nogle dage, hvor vi boede i byen, Kep. Det var dejligt og meget smukt. Vi tog en tur ud til Rabbit Island, og det blev lidt af et familieeventyr af den hårde slags. Jeg troede, at man kunne gå rundt om øen….men det kunne man ikke – ihvertfald ikke i slutningen af regnsæsonen og ved højvande! Vi vadede igennem jungle og sump i over to timer med en træt og sulten Olivia i bæreselen, som blev ved med at sige “Olivia, eat, eat”, og en stakkels Alma i badedragt, som grædende gentog “jeg vil hjeeeemmmmm” – på nogle af billederne nedenfor kan man vist godt se, at vi alle er lidt trætte.

Da vi endelig troede, at vi var igennem det værste, var vi slet ikke i nærheden af mål, og den lokale familie på den lille strand sagde, at vi skulle gå i vand til halsen pga højvande det resterende stykke eller vente 2 timer, indtil vandstanden faldt. Jeg foreslog i stedet, at den lokale fisker kunne sejle os om til den store strand. Det ville han gerne for 8 dollars. Jeg foreslog lidt mindre, men min forhandlingssituation var ikke god, så han fik 8 dollars. Sejleturen var ikke helt kort, så det var godt, at vi ikke fortsatte til fods.

Efter dejlige dage i Cambodia havde vi to nætter i Bangkok. Det er ren luksus, når man til daglig bor i et land som Nepal, hvor der er MANGE ting, som man ikke kan få. Derfor benyttede vi lejligheden til at handle godt ind, inden vi vendte næsen hjemad mod Kathmandu. Her er lidt foto-spam fra en rigtig dejlig ferie:-) Selvom det nogle gange kan være temmelig hårdt at bo langt fra familie og venner i et ekstremt fattigt land, så sætter jeg også vildt meget pris på alle de oplevelser, som vi får sammen som familie – det er bestemt det hele værd!

We just returned from a wonderful holiday in Cambodia. We visited my cousin and her family in Phnom Penh, and all the girls (we have two each who are about the same age) played so well together. Since Jan and I visited Cambodia about 8 years ago (and loved it), we had already seen most of the sights, and this holiday was instead focused on hanging out with the kids, eating nice food and relaxing. We spent a few days in Kep by the coast, where Jan and I also ventured out on a bit of a family adventure. I thought we could walk around the island, but that turned out to be a huge mistake. After more than two hours of trekking through jungle, we had to surrender and pay a local fisherman to sail us around to the main beach. We ended the holiday with two nights in Bangkok, where we took the opportunity to shop and pack many things that we don’t have in Kathmandu. Here are a lot of photos from our holiday. I didn’t knit very much, so I will have to speed up the next few weeks, in order to finish my Christmas presents in time!

Børn, blomster og hjemmestrik

Solen skinner over Kathmandu. Regntiden er ved at være forbi, og luften er stadig lun, når solen lige får varmet morgenens bjergkulde væk. I dag var begge piger i lidt hjemmestrik til morgen – det ryger nok af om et par timer, når temperaturen kommer over de 20 grader, men jeg udnyttede lige muligheden for lidt billeder af “strik i brug”:-) Vævecardiganen til Alma strikkede jeg sidste år (du kan se flere billeder og læse mere her), men da hun pludselig blevet meget modstander af piger i blå og grøn, har hun ikke villet gå i den. Jeg håber, hun er kommet over det nu, for den er nu så fin til hende. Olivia er i sin dansekjole, og jeg elsker den simpelthen på hende (du kan læse mere og se flere billeder af dansekjolen her). Pigerne fik lov at plukke lidt blomster, og det tog så lidt overhånd, suk. Rigtig god dag til jer alle.

The weather in Kathmandu is nice this time of year. The rainy season is almost over and the days are warm and sunny. The mornings can be a bit chilly, so this was one of few opportunities this time of year to take photos of the girls in knitwear. You can see more photos and read more about Alma’s cardigan here. And Olivia’s dancing dress was shown on the blog here. Have a nice day!