Først må jeg sige, at det ikke er nemt at få børn til at stille op til billeder i strik, når der er 30+ grader. Det kræver lidt bestikkelse, og det er alt andet lige nemmere at bestikke en snart 5-årig end en 2-årig. Derfor blev det også Alma, som fik lov at vise den færdige Momo cardigan frem i dag, og det kostede mig så et stykke chokolade.
Dog må jeg sige, at cardiganen pt. også passer Alma bedst, og den var oprindeligt tiltænkt hende, men undervejs synes jeg den så for smal ud, og i stedet strikkede jeg efter mål til Olivia, så hun vil kunne bruge den til efteråret. Men nu har Alma så en fin sommercardigan med 3/4 ærmer, og Olivia får en cardigan med lange ærmer til vinter. To fluer med et smæk, voila!
Mønsteret til cardiganen købte jeg for lang tid siden på Ravelry, hvor man ofte kan få opskrifterne lidt billigere, hvis man køber to eller tre fra samme designer. Så da jeg i sin tid købte mønsteret til Bloomsbury sweateren (en absolut favorit, som jeg har blogget om her og her), tilføjede jeg mønsteret til denne Momo-cardigan, og nu nåede jeg så endelig til den på min alenlange strikkeliste (du kan købe mønsteret her). Jeg har strikket den i det skønne Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, som desværre er udgået og har brugt ca. 3 1/2 nøgle à 50 gram. Jeg har strikket en størrelse 4 år, på pind 5 men uden at følge længdemålene i opskriften, men i stedet målt efter Olivia med ekstra længde både i kroppen og ærmerne.
Jeg er faktisk ret vild med den og har allerede mange ideer til andre farver. Så I får den nok at se på bloggen igen:-)
I bought this Momo pattern on Ravelry a few years ago, but only just got around to knitting it this week. I used Rasmillas Tykke Yndlingsgarn, which unfortunately is no longer in production. I knitted a size 4 years old with extra length in the body and sleeves. It will fit Alma over the summer on those cool summer evenings in Denmark on our holiday, and then Olivia will have a cute cardigan for winter. It won’t be the last time I knit this pattern. You can buy the pattern on Ravelry here.
Skriv et svar til Mette Annuller svar