Som I kan se, har jeg været væk fra bloggen LÆNGE! Jeg har arbejdet sindssygt meget, været alene hjemme med børnene i et par uger og haft en masse skiftende gæster på besøg. Det har betydet lidt mindre strikketid og lidt mere træthed, men nu kan jeg se frem til en lang juleferie, som starter på torsdag i næste uge:-)
I det seneste blogindlæg om mit kæmpe garnlager (læs her), nævnte jeg, at jeg havde indkøbt nyt garn fra Du Store Alpakka til et specifikt projekt fra de dygtige norske damer bag Paelas. Garnet hedder Sky (70% babyalpaka og 30% silke) og Soul (68% babyalpaka og 32% nylon) og er blødt som smør.
Det garn er nu forvandlet til den smukkeste sweater til Alma.
Modellen hedder Snøflak på norsk og Snowflake på engelsk (og kan købes her). Jeg har strikket størrelse 3-4 år, og den er blevet lige lille nok, men jeg tror hun kommer til at bruge den hele vinteren, og næste år kan Olivia så få glæde af den. Man strikker de to tråde (Sky og Soul) sammen, og den er blød, varm og let. Opskriften går til str. 6 år, men da modellen og mønsteret er temmelig simpelt, vil jeg mene, at man ret let kan strikke den til større børn.
Den er rigtig hurtigt strikket, og det smukke mønster er meget simpelt. Den ryger helt sikkert på pindene igen. Billederne er taget en travl morgen, hvor vi var alt for sent på den, og Alma var i et rigtigt fjollehumør, hvilket billederne i den grad bærer præg af;-) Rigtig god weekend, og jeg håber I stadig følger med på trods af mit lange fravær:-)
I have been away from the blog for awhile due to a crazy busy work schedule, two weeks alone with the kids and lots of guests coming through Kathmandu. So knitting time has been limited. However, I did finish a beautiful sweater for Alma. The model is called Snowflake and is yet another beautiful pattern from Paelas (you can purchase the pattern here). I have used the same yarn as in the recipe and I love it. Soft, warm and light! I have made size 3-4 years old, which is a bit on the small side, but I think it will fit this winter, and then Olivia can use it next year. The photos are from a hectic morning where we were too late and Alma was in a silly mood, which comes out clearly in the photos;-) Have a great weekend.
Skriv et svar