Knitmandu

Knitting through the world

Mere vinterstrik

Jeg har længe beundret det smukke Bloomsbury Kids mønster hos dygtige strikkere på Instagram, men jeg har ikke rigtig turdet kaste mig over det, da det ser meget kompliceret ud, og opskriften er på engelsk. Men da jeg nu føler, at jeg i et vist omfang har brudt koden på engelske strikkeopskrifter, gik jeg i gang. Mønsteret er købt på Ravelry (lige her), og jeg har brugt Rasmillas tykke yndlingsgarn i grå (købt her). Efter vask er trøjen fantastisk blød og lækker – jeg elsker det garn og er så ærgerlig over, at den tykke version af yndlingsgarnet udgår:-(

Lad mig starte med at sige, at det bestemt ikke er sidste gang, at jeg strikker denne. For det første er det faktisk et ret nemt mønster. Og så er resultatet så yndigt:-) Jeg har dog ikke lavet verdens pæneste raglan-udtagninger, da metoden, som benyttes i opskriften, er ny for mig, og jeg var vist ikke helt konsekvent i mine forsøg. Det gør jeg bedre næste gang. Jeg har strikket den i en størrelse 2 år og lige prøvet den på Olivia her til morgen. Den er for stor til hende, men jeg tror den bliver perfekt til vinter (hvor hun fylder 2:-))

Nu glæder jeg mig til min søster og hendes familie ankommer i dag – mest for at se dem og hygge sammen, da pigerne ikke har været sammen siden sidste sommer – men også lidt fordi hun har en ny forsyning dejligt garn med til mig:-)

I have been admiring the beautiful Bloomsbury Kids pattern for a long time, but I was afraid that it would be too complicated because the recipe is in english. Now I tried it, and I love it. The method used for the raglan was new to me, and I will make an effort to make it look nicer next time. I made a size 2 years old, which is still too big for Olivia, but it should fit perfect by winter. You can by the pattern on Ravelry right here. And I used yarn from Rasmilla – visit her webshop right here


Kommentarer

20 svar til “Mere vinterstrik”

  1. Anja (Zoomsnoren) Avatar

    Den er simpelthen så fin! Især ryggen er yndig!

    Sejt, at du har kastet dig ud i de engelske opskrifter. Jeg synes, at når man lige får gennemskuet "kodesproget", så giver det meste sig selv i de udenlandske opskrifter.

  2. Gitte Avatar

    Hvor er den fin, den ligger også blandt mine favoritter på Ravelry – sammen med voksenudgaven. Jeg elsker også Rasmillas yndlingsgarn som jeg har strikket meget i, har ikke prøvet den tykke udgave men bruger ofte den tynde og lægger garnet dobbelt.

  3. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Anja:-) Og ja, når man først bryder koden, er det en helt ny verden af muligheder, som åbner sig:-)

  4. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Gitte. Ja, du må kaste dig over den. Det gik faktisk forholdsvist hurtigt i forhold til hvor lidt strikketid, jeg har. Jeg bruger også Rasmillas yndlingsgarn rigtig meget og lægger den ofte dobbelt. Er i gang med en kjole med dobbelt tråd af yndlingsgarnet. Jeg har strikket rigtig mange ting med det tykke også. Det er vildt lækkert, men udgår desværre. Sanne har dog stadig en smule på webshoppen, kan jeg se:-)

  5. Arlianas Avatar

    Den er så smuk…

    Det er en af de trøjer jeg drømmer om at strikke til min datter – Jeg bliver forelsket på ny hver gang jeg ser billeder af den

  6. Arlianas Avatar

    Den er så smuk…

    Det er en af de trøjer jeg drømmer om at strikke til min datter – Jeg bliver forelsket på ny hver gang jeg ser billeder af den

  7. Ingrid Avatar

    Åh altså, så må du få den på pindene – og den er virkelig meget hurtigere end man tror. Jeg blev ihvertfald overrasket over, hvor hurtigt den blev færdig:-)

  8. gugge/Katrine Avatar

    Hvor er den bare fin, Ingrid. Den bliver så skøn, når den passer hende helt.

  9. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Katrine. Jeg har forelsket mig i det mønster og skal have lavet ind til storesøster i hendes favoritfarve, pink;-) Men først har jeg kastet mig over en opskrift fra de dygtige damer på http://www.paelas.com

  10. gugge/Katrine Avatar

    Åh, sikke mange fine sager de lige havde der! Farligt med sådan et link 😉
    Pink slipper man åbenbart ikke for med piger i den alder 😀

  11. Ingrid Avatar

    I know….jeg tror, at jeg allerede har købt 80% af opskrifterne:-0 Og ja, jeg må bide tænderne sammen og kæmpe mig igennem denne pink fase…suk.

  12. Ingrid Avatar

    I know….jeg tror, at jeg allerede har købt 80% af opskrifterne:-0 Og ja, jeg må bide tænderne sammen og kæmpe mig igennem denne pink fase…suk.

  13. Unknown Avatar

    Hold da op den er smuk!

  14. Unknown Avatar

    Hold da op den er smuk!

  15. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Carina. Jeg er også fuldstændig forelsket i det mønster:-)

  16. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Carina. Jeg er også fuldstændig forelsket i det mønster:-)

  17. Unknown Avatar

    Må jeg spørge hvor mange nøgler, der gik til børnemodellen? Jeg kan ikke gennemskue om de mener nøgler af 50 eller 100 g i opskriften. Har du fundet et sted, hvor man kan få "oversat" de mest gængse strikkeord eller har du bare prøvet dig frem?

  18. Unknown Avatar

    Må jeg spørge hvor mange nøgler, der gik til børnemodellen? Jeg kan ikke gennemskue om de mener nøgler af 50 eller 100 g i opskriften. Har du fundet et sted, hvor man kan få "oversat" de mest gængse strikkeord eller har du bare prøvet dig frem?

  19. Ingrid Avatar

    Jeg tror, at jeg brugte 5-6 nøgler af 50 gram på denne model. Jeg har brugt youtube ret meget. Og også bare googlet termer på engelsk, og så er der kommet gode vejledninger eller youtube videoer frem. Og ellers kan du finde en ordliste f.eks. på farmorfabrikkens blog, http://www.farmorfabrikken.dk

  20. Ingrid Avatar

    Jeg tror, at jeg brugte 5-6 nøgler af 50 gram på denne model. Jeg har brugt youtube ret meget. Og også bare googlet termer på engelsk, og så er der kommet gode vejledninger eller youtube videoer frem. Og ellers kan du finde en ordliste f.eks. på farmorfabrikkens blog, http://www.farmorfabrikken.dk

Skriv et svar til Ingrid Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *