Knitmandu

Knitting through the world

Lørdage med små børn i Kathmandu…

Det er lidt en udfordring at komme rundt i Kathmandu med små børn. Vejene er forfærdelige og fortove eksisterer ikke, så klapvogne og barnevogne bruger vi ikke rigtigt. Der er meget luftforurening, så jeg har altid lidt dårlig samvittighed, når jeg går rundt med børnene inde i byen. For ikke at tale om dårlige nerver over, alle de biler og scootere, som suser meget tæt forbi en og på begge sider. Og med et barn, som endnu ikke går og stadig kommer alt i munden, har man altid lidt paranoia over, hvilke ting hun nu har spist eller suttet på, og om vi ender med at have et barn med dårlig mave hele natten….eller endnu værre…et barn som vi er nødt til at suse på hospitalet med midt om natten…i egen bil på hullede veje uden gadebelysning, for ambulancer er der ikke meget af herude.

De allerfleste gange sker, der jo ikke noget, og børnene er faktisk ret nemme at slæbe rundt….de underholdes godt, af de mange hellige køer på alle vejene, af nepaleserne, som elsker børn, af aberne, som hopper rundt omkring mange af templerne, af de vilde hunde, som findes over det hele (og som jeg altid er bange for bider og tilmed har rabies), og af at tælle, hvor mange mennesker der kan sidde på den samme scooter. Så problemet er nok mere forældrene, som synes de skal være på “high alert”, når ungerne er med rundt.

Og når alt det er sagt, så er det jo ikke en mulighed bare at sidde hjemme. Lørdag morgen var der stemning for pandekager og æg, og selvom jeg havde alle gode intentioner om at være lidt eventyrlysten og prøve et nyt sted, så endte vi alligevel med at køre ind i den amerikanske klub, hvor vi er medlem. Medlemsskabet er helt klart et resultat af at have små børn. Den amerikanske klub har en super pool (åben fra ca. april indtil november), en so-so restaurant, hvor man dog kan få udmærkede pandekager, en legeplads,græsplæne, boldbane, minigolf….alle ting, som gør det til et himmerige med små børn.

Og i en by, hvor der som sagt er få virkelig gode muligheder for at tage hen med de små, så møder man oftest alle de andre internationale børnefamilier her. Og lørdag var ingen undtagelse. Mange af Almas venner var også forbi efter pandekager og legepladshygge….og så kan forældrene også få lidt ro med en kop kaffe uden at bekymre sig om unger, der er på afveje. Ok, Alma præsterede at tage sin cykel med op på rutschebanen og kaste den ned, hvilken en amerikansk familie var lidet imponerede over, men ellers gik det ganske fint.

Vejret er dejligt om dagen. Morgener, aftener og nætter fryser vi helt vildt, for det er koldt indenfor…alle steder. Men de fleste dage er solen fremme, og det giver både energi og varme at kunne sidde udenfor med strikketøjet og en kop kaffe midt i januar. Og vejret gør det jo også muligt for børnene at komme i lidt hjemmestrik. Alma var i en trøje, som jeg strikkede for et lille års tid siden i Peruvian Highland Wool (hvis jeg husker rigtigt, er bundfarven Petrol og elefanterne i Fuchsia). Den er tyk og lækker og rigtig god i stedet for en forårsjakke. Opskriften var gratis og fundet på bloggen, Livet på Lindevej. Olivia havde en djævlehue og en rilletrøje på – begge designet af Lene Holme Samsøe og fra bogen, “Babystrik på Pinde 3”.


Tags:

Kommentarer

4 svar til “Lørdage med små børn i Kathmandu…”

  1. Die HausFrau Avatar

    Jeg er vild med begge trøjer! Supergode farver og mønstre! Og ungerne er også søde at se på. 😉

  2. Ingrid Avatar

    Tak, søde Astrid:-) Børnestrik er bare sjovt, fordi der stort ikke er farver, som ikke virker:-) Og jeg kan slet ikke vente med at se dine færdige Harry Potter vanter…jeg er helt væk i dem og må bare have fat i de opskrifter. Elsker HP:-) kh. Ingrid

  3. Stine Avatar

    Så kjekt du la igjen linken så jeg fant bloggen din, ser at garnlageret mitt trenger litt gult, nydelig den jakken!

  4. Ingrid Avatar

    Tusind tak for din kommentar, Stine (og undskyld jeg har været så langsom til at tilføje og besvare – det bekræfter vist, at jeg har været alt for lidt forbi bloggen:-/). Ja, jeg er ret glad for gult. Har lige færdiggjort en cardigan i vævestrik med to gule nuancer. Den kommer der snart billeder af på bloggen:-)

Skriv et svar til Die HausFrau Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *