Knitmandu

Knitting through the world

Strik fra Kbh fra Kathmandu – mit første indlæg

Nu starter bloggen lige inden 2013 er omme. Jeg hedder Ingrid, og jeg skriver om at strikke. Om at være mor. Om at bo i Nepal. Om at bo i Nepal med to små børn. Om at rejse. Om at savne. Om at leve. Om at rejse, savne og leve med små børn. Vi har boet i Nepal i fem måneder og skal bo her i tre år – vi er mig og min mand, Jan og vores to piger på hhv. 3 (Alma) og 1 (Olivia). 

Vi kommer fra København, mere præcist fra en lille lejlighed på Finlandsgade på Amager. En dejlig lejlighed, som jeg nogle gange savner. Jeg savner at have mine venner lige om hjørnet. Jeg savner en god garnbutik som næsten nabo (til de strikkekyndige kan jeg sige, at en lejlighed fem minutters gang fra Rasmilla burde øge værdien med 100%). Jeg savner dog ikke hundelorte alle steder, alt for lidt plads, alt for lidt tid, alt for meget hverdag. 
Og ja, nu bor vi så i Nepal, og det takket være mig….eller nærmere takket være mit arbejde. Jeg er udsendt fra Udenrigsministeriet til den danske ambassade i Kathmandu. Det kunne bloggen også handle om, men selv om jeg er glad for mit arbejde (og bruger temmelig meget tid på det), så tror jeg ikke, at det skal fylde på bloggen. Men det kan dog ikke udelukkes, at jeg vil dele nogle billeder med jer fra mine feltbesøg i nogle af de fjerntliggende og fattige områder af Nepal. Om ikke andet så billeder af nogle af de fine, håndlavede ting, som jeg allerede har opdaget både i byen og på landet, samt billeder af nogle af de dygtige kvinder, som jeg hver dag ser siddende i vejkanten med strikkepinde, hæklenåle og garn. 
For jeg vil skrive om strik, om garn, om gode projekter og mindre vellykkede projekter…mest mine egne, men også fine ting, jeg ser andre steder. Og så vil jeg nok skrive om det at have små børn. Og især om det at have små børn i et udviklingsland, små børn, som skal lære et andet sprog, som skal være langt fra bedsteforældre, mostre, onkler, tanter og venner, som skal køre langt af bumlende veje for at komme til en læge eller i børnehave. Om små børn, som kan synge på engelsk, som har venner fra hele verden, som får lov at rejse, som har far hjemme meget af tiden, som spiser ris, karry og fiskeboller til morgenmad. Små børn, som forhåbentlig får noget uforglemmeligt og godt med sig hjem. Og som altid er prøveklude for deres mors strikkeprojekter:-) 
Og (må man tilføje endnu et “og”?) så vil jeg skrive om mig som mor, om mig som arbejdende mor,  om mig som strikkende mor, om mig som mig, på godt og ondt (hvis jeg tør)…. Hvis du vil læse med, er det rigtig dejligt. Og skriv gerne en kommentar. 
Vi må se, hvor bloggen bevæger sig hen, men nu har den bevæget sig i gang.

Udgivet

i

, , , , ,

af

Tags:

Kommentarer

7 svar til “Strik fra Kbh fra Kathmandu – mit første indlæg”

  1. Die HausFrau Avatar

    Velkommen til Blogland! Jeg håber, at du bliver lige så glad for at være her, som jeg er. 🙂

  2. Die HausFrau Avatar

    Velkommen til Blogland! Jeg håber, at du bliver lige så glad for at være her, som jeg er. 🙂

  3. Ingrid Avatar

    Tak for din hilsen, Astrid. Det håber jeg også:-)

  4. Karin Ea Avatar

    Hej Ingrid
    Faldt lige over dit først indlæg 🙂 – Det er altså virkelig en spændende blog du har 🙂 Du giver mig bare så meget lyst til at strikke på fuldtid, for at lave nogle af de flotte ting du laver 🙂
    mvh
    Karin

  5. Karin Ea Avatar

    Hej Ingrid
    Faldt lige over dit først indlæg 🙂 – Det er altså virkelig en spændende blog du har 🙂 Du giver mig bare så meget lyst til at strikke på fuldtid, for at lave nogle af de flotte ting du laver 🙂
    mvh
    Karin

  6. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Karin, hvor er du sød:-) Det er så dejligt, når man kan inspirere hinanden:-) Og det var superhyggeligt lige at hilse på dig i dag, og i mit fortravlede "nu skal jeg snart på en helvedes lang flyvetur med to små baryler" hoved, fik jeg slet ikke sagt, at jeg jo også læser ivrigt med på din blog:-) Jeg vender nok også tilbage på et tidspunkt for at høre mere om dine "klip i strik" erfaringer – den cardigan blev bare vildt flot:-) Og så kan det være vi skulle prøve at lave en strikke-date næste sommer, hvis jeg igen ender med at bo på dine kanter:-) Fik denne ferie mulighed for at strikke-hygge med Rock'nRoll Hausfrau, Krittewitt og flere, og det var virkelig en god og hyggelig oplevelse, så jeg er frisk igen. Men nu må jeg tilbage til Nepal til vores hverdag på de fjerne kanter. knus fra Ingrid

  7. Ingrid Avatar

    Tusind tak, Karin, hvor er du sød:-) Det er så dejligt, når man kan inspirere hinanden:-) Og det var superhyggeligt lige at hilse på dig i dag, og i mit fortravlede "nu skal jeg snart på en helvedes lang flyvetur med to små baryler" hoved, fik jeg slet ikke sagt, at jeg jo også læser ivrigt med på din blog:-) Jeg vender nok også tilbage på et tidspunkt for at høre mere om dine "klip i strik" erfaringer – den cardigan blev bare vildt flot:-) Og så kan det være vi skulle prøve at lave en strikke-date næste sommer, hvis jeg igen ender med at bo på dine kanter:-) Fik denne ferie mulighed for at strikke-hygge med Rock'nRoll Hausfrau, Krittewitt og flere, og det var virkelig en god og hyggelig oplevelse, så jeg er frisk igen. Men nu må jeg tilbage til Nepal til vores hverdag på de fjerne kanter. knus fra Ingrid

Skriv et svar til Karin Ea Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *