Når alle ens igangværende projekter er af den meget besværlige og langsommelige slags, kan man være nødt til at slå op til en lille overskuelig hue….den blev så lige lidt for lille, men det er jo ikke huens skyld.
Opskriften fandt jeg via Instagram hos @knitsandpieces, som har vildt mange flotte opskrifter (jeg har faktisk lige købt en af hendes opskrifter på en voksensweater, så jeg håber, at 2015 bliver året, hvor jeg får strikket et større projekt til mig selv!).
Opskriften hedder Svaledanslue og kan hentes gratis på ravelry lige her. Jeg har strikket den i Drops Brushed Alpaca Silk i den smukkeste grønne farve. Den var faktisk tiltænkt min kusine, som jeg skylder et stykke strik efter et væddemål, men jeg fik (som så ofte) ikke lavet en strikkeprøve, og huen blev ALT for lille til et voksenhoved. Heldigvis synes Alma, at den er ret flot, så jeg håber hun får glæde af den hen over vinteren. Jeg blev lidt træt af at lave snoninger først på den ene side og så på den anden side, så der går nok alligevel lidt tid, inden jeg begiver mig ud i en ny version – og det bliver i hvert fald ikke uden at lave en strikkeprøve først!
When all your projects are super complicated, sometimes what you need is a little knitted hat. This one turned out a little too small, so instead of fitting an adult size head, it has been passed on to Alma. The pattern is called Swallow Dance Hat and is free on Ravelry in Norwegian and English – you can find it right here.
Skriv et svar til Susanne / Flesthverdage Annuller svar